Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG.
.-425
paa ca. 200 m.; idet den forsvinder mider jorden, danner den en
vakker fos med en faldhøide paa 14 ä 15 m. Elven har en
omtrenlig bredde af 4 ä 5 m. og er ca. 1 m. dyb; den er
som regel vadbar. Store og Lille Rønnaaga danner ogsaa
underjordisk løb.
Fjøsaaga, kommer fra Nonsfjeldets og Fjøsdalstindernes bræer,
faar en mængde tillob, tiltager hurtig nedover Fjøsdalen, hvor
den løber med rivende strøm, dannende flere mindre fossefald.
Nederst i dalen faar den sydfra tilløb af Kvalvasaaga,
afløbet for Store Kvalvatn. Den samlede elv. Eiteraaga, fører en
ikke ringe vandmængde, har en gjennemsnitlig bredde af 4 å 5 m.,
i sin nederste del ca. 20 m., har en dybde af 0.5 til 1.5 m. og
stenet bund. Der er jevn, stærk strøm, i kloften nordvest for
Furuhaugen bliver den rivende og fossende; den ender i en fos
paa 6 til 8 m. faldhøide. Herfra og indtil dens udløb i
Beier-elven har elven roligt lob. Straks sydfor Furuhaugen fører en
klop over elven og ligesaa i den før nævnte kløft. Den samlede
længde af Eiteraaga og Fjøsaaga er ca. 10 km.
Arstadaaga løber nordlig ud af Arstadvatn, er i begyndelsen
strid med steile bredder, men udvider sig og faar et roligt lob
nede i Guollevagge. Den vokser nu hurtig ved de talrige tilløb;
strømmen er som regel stærk undtagen ved pladsene Stornes og
Nystad, hvor den kan befares med baad. Elven har her en
bredde af 20 til HO m. og en gjennemsnitlig dybde paa 2 ä 3 m.
Bredderne er låve og græsbevoksede, tildels er der vidjekrat; ret
ned for Indre Svartoksen og straks nedenfor udløbet af Næveraaga
er bredderne meget steile.
Paa sin nederste del gaar ogsaa elven strid med stryk og
fosser; Sørfossen og Arstadfossen er de største; den sidste har et
lodret fald paa ca. 20 m. og driver en liden kvern.
Ved Bjørnhaug er baad, hvormed man kommer over elven.
I den øverste del af elven kan den uden større vanskelighed til
sine tider vades, længere nede er den for strid og dyb, naar
undtages lidt nedenfor Stornes straks paa nedsiden af den her
liggende ø.
I elven er der orret og røyr, og fiskemængden bliver rigere,
jo længere man kommer opover; en strækning her har
navnet Guollevagge (Fiskedalen); fisken er dog her gjennemgaaende
smaa. Fisket er ikke af stor betydning, og der fiskes kun til
husbehov. Elvens længde er ca. 23 km.
Arstadaaga har talrige tillob, de storste er Kovdisaaga, Sokurnaaga
og Næveraaga.
Kovdisaaga kommer fra Øvre Kovdisvøtn mellem Kovdistind
og Graataatind, er en bræelv med graat vand; den forer med
fra bræen en mængde grus, sand og sten. Den danner flere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
