Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
‡
VASDRAG. .-433
længde af omtrent 35 km., men hvis dens bielv Lønsaaen regnes
med, bliver vasdragets længde 75 km.
Her skal forst omtales den egentlige Saltdalselv fra Storjord
til Rognan. Der er ingen fos i elven nedenfor Storjord, saa den
kan befares med flaader, og de baade og fartoier, som bygges,
føres ned til havet paa elven i flom. Medens elven ved Storjord,
omtrent 35 km. fra udløbet, ligger, som berort, 100 m. o. h.,
ligger den ved Storalmenning 28 m. o. h., saa at faldet i den
midtre del er mindre end i den ovre del. 12 km. ovenfor
mundingen, lidt søndenfor Nes, er elvens hoide over havet 14 in.
Saltdalselven har meget forskjellig vandstand. Senhøstes
eller tidlig om vaaren kan man næsten tørskoet hoppe over
mellem stenene paa steder, hvor der i flomtiden gaar stryk.
Selv midtvinters er elven lunefuld. I regelen kan man kjore
isen nogle maaneder, men saa kan der indtræffe pludseligt og
voldsomt tøveir med regnbyger fra sydvest, og da hænder det,
at elven «skreer». Vandet af den smeltede sne og de opsvulmede
smaabække gaar over isen, bryder denne op, og elven fører saa
ismasserne ned gjennem dalen. Der høres dumpe, tordenlignende
brag, og store, løste flak farer nedover og torner sammen i aamotet
mellem Junkerdalselven og Lønselven under en øredøvende larm.
Isstvkkerne taarner sig op i hoideu, medens elven stiger, saa den
i kort tid bliver 4 a 5 alen over den tidligere vandstand. Tømmer
og løsrevne stammer og rødder tumler afsted for at standses,
knuses og sammenhobes i elvemødet.
Ogsaa om sommeren, naar storflommen kommer, kan elven
vokse pludselig, især naar varmen kommer hurtig, medens der
endnu er meget sne tilfjelds. Pinsedagen 1877 indtraf den største
flom, man i mands minde har havt. De foregaaende dage var
det rigtigt sommerveir, som smeltede sneen tilfjelds og bragte
elven op til almindelig flomstand. Saa indtraf pinseaften
osten-vind med voldsomme regnskyl, og elven, som allerede før var
stor, strømmede over grændserne og gik som en graabrnn dyndstrøm
med skumtopper ned gjennem dalen over moer og holmer. Træer
og rødder med tommer og losrevne baade fortes ud i fjorden.
Stor skade anrettedes ned gjennem bygden, hvor veiene tildels
stod under vand.
Junkerdalen blev som en eneste sjø; Solvaagbækken rullede
grus og sten, og skredene larmede i Baadfjeld. Beboerne i
Junkerdalen havde rømmet husene og tilbragte natten paa Rodbergvolden.
I Solvaagli maatte de flytte ud; fjøset stod under vand, saa
kreaturerne maatte bindes ude. Solvaagbækken standsede nogle
øieblikke, idet et mægtigt sneskred fra Solvaagtind havde fyldt
hele dalen og stængt dens leie. Vandet trængte sig igjennem,
først i en liden rende, men sprængte saa hele snemassen, som
28 — Nordlanda amt X.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
