- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
434

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

434

NORDLANDS AMT.

tordnende gik nedover dalen. I Junkerdalsnren reves veien bort,
og skred paa skred gik i lierne.

Ogsaa længere nede i dalen anrettede flommen skade. Paa
Stornes, som ligger helt ind under bakken, maatte man have baad
for at komme ind i husene. Ogsaa paa Sundby og mange andre
steder kunde man binde baaden i husdøren, og man maatte i en
fembøring redde kjor og sauer, som holdt paa at drukne paa
gaardens marker. Mange steder tog elven et nyt løb, og den
anrettede ødelæggelser ved at grave og rive ud af bredderne. Da
vinden gik over til nordvest, faldt elven hurtig.

I mai er elven i regelen aaben, og storflommen kommer oftest
i juni, men kan ogsaa forst komme langt ud i juli.

Efter St. Hanstid begynder laksen at søge op. Ørret og
royr er der hele aaret i Saltdalen, men ørreten er i Saltdalselven
mager og hvid i kjødet. Laksen gaar hele 4 mil, ja tildels endnu
en mil længere op, helt til Junkerdalen, efterat endel stene i
Junkerdalsnren blev bortsprængte for tømmerflødningens skyld.
Det siges, at laksen i Saltdalselven begynder at gaa op, «naar
birkeløvet er saa stort som et museøre». Dette er rigtigt for
den nederste mil, men saa langt op som til Storjord kommer
den forst sent paa sommeren. Elven kan helt fra Storjord
befares nedover med baad, og der kan fra baad og med slug fiskes
nedover strykene og holene.

[Lønselven, som er den ene af de elve, som danner
Saltdalselven, har sine kilder saa langt syd som omkring Nasa røs, no. 227,
og den er i sin øverste del paa en strækning grændseelv mellem
Mo og Saltdalen herreder, hvor den med nordlig retning
gjennemstrømmer Lønsdalen optagende tillob fra vest og fra øst.

Et af de betydeligste tilløb er Kimaaen, som kommer fra
Ki maavatn.

Saltdalselvens anden bielv er Graddiselven eller Junkerdalselven.
Graddiselven strømmer gjennem Junkerdalen; den har sine kilder
i bielve fra rigsgrændsen nær fjeldstuen Graddis; den faar sin
vandmasse betydelig forøget ved forskjellige tilløb fra begge sider;
de fra Tjorisdalen og Skaitidalen tr de største. I det øvre løb
har elven flere steder ret betydelige fossefald, som den saakaldte
Gaulfoss, der har sit navn af en nu nedfalden tømmerganime.
Fosser er der ogsaa adskillige steder i tillobene, saaledes ved
Tjøriselvens udlob, hvor der er anlagt et lidet sagbrug. I selve
dalen strømmer elven roligere og er der farbar med baad paa
en strækning. Derimod er løbet gjennem Junkerdalsuren atter
stærkt fossende. Paa sit løb gjennem den beboede del af
Junkerdalen har elven i fortiden flere gange forandret sit leie; flere
gamle elvearme, tildels fyldt med smaa tjern, sees endnu. Paa
grund af det trange udlob gjennem Junkerdalsuren har elven

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0454.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free