- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
438

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

438

NORDLANDS AMT.

Vatnevaselven danner aflob for Vafnevatn, er vandrig og som
regel ikke vadbar. Ved elvens udmunding i Hopen er en
jernbro over elven. Længden er 1 km.

Vafnevatn, 4.3 km.8, 4 m. o. h., er meget grundt, storste
dybde omtrent 10 m. Afløbet bestaar af en 3 m. hoi fos, der
stænger for laksens opgang, samt et mindre stryk. Straks
ovenfor Hopen er nedslagsdistriktet 136.4 km.2 Flod sjo gaar lige op
under fossen. Fossen ved Hopen skal søges udnyttet til
belysning af Bodø by.

i Vafnevatn har tillob fra flere storre vande.

Svartvaselven løber ud af Store Svartvatn med bugtet lob;
efter tillobet fra Lille Svartvatn forener den sig med
Langvas-elven. Denne har flere kilder, men hovedkilden kommer fra
Skauskarvatn, hvorfra den som en fjeldbæk gaar ud i Rundvatn;
saa følger roligt løb og myrlændte bredder ned til Langvatn
hvor den egentlige Langvaselv flyder ud, først østlig, saa sydlig,
indtil den stoder sammen med Svartvaselven.

Storelven, som vasdraget nu kaldes, fortsætter sydover og
østover og saa nordøstlig, indtil den løber ud i Kristi vatn.
Storelven har et roligt løb og tildels myrlændte bredder; den
modtager flere tilløb, saaledes gjennem Djupdalen fra Djupdalstjern.

Kristivatn staar gjennem den ganske korte Sagelven i
forbindelse med Nordkrykjen, som er en del afVatnevatn. I Sagelven
drives et sagbrug.

1 Storelven med dens tilløb kan der flodes, men flødningeu
er vanskelig, da elvene er smale med storsteuet bund og stride.
Længden fra Nordkrykjen til Skauskarvatn er 9 km.

Hegmoelven, der strommer fra Hegmovatn, 128 m. o. h., til
Vafnevatn, er vandrig, men strid og uren, saa det er vanskeligt
at fløde. Længden er 2.8 km.

Hegmovatn har et nedslagsdistrikt af 76.7 km.2 Større tilløb
er kun Bogvaselven; desuden kommer en mængde smaabække fra de
hoie fjelde, som omgiver vandet. Hegmovatn, 8 km.2, 128 m. o. li.,
skal være meget dj-bt; der siges op til 100 m. Afløbet er ca.
25 m. bredt og grundt. Østre bred er uret fjeldskraaning, vestre
er myr og mosklædt ur. Hegmoelven gaar i stride stryk de
første 1.5 km., siden roligere med stille holer. Paa strækningen
til Vatnevatn er der kun et par mindre, ca. 3 m. hoie fosser
udover flaberg.

Almenningselven kommer fra Mjonesskaret (paa grændsen mod
Skjerstad herred) og falder ud i VatHevatn syd for Hegmoelvens
munding. Elven fører ikke meget vand og er nærmest en
fjeldbæk. Længden er 4.7 km.

I det store Hegmovatn falder flere elve :

Stordalselven kommer fra skaret mellem Kistrandtinderne og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0458.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free