- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
450

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

450

NORDLANDS AMT.

Kaiaaen er en prægtig, vandrig elv, der danner en fos fra
Kalaatnva og til udlobet.

I Raandalen i Evenes ligger Baandalsvatn, kartets Storvatn,
12 m. o. h., 8.5 km. langt. En moræne ligger foran dets nedre
ende, hvorfra der er 2 km. til sjøen. Inde i Raanvasbotn munder
2 elve i vandet. En kort elv kommer ret fra syd og styrter sig
nedover botnens bratte væg; den gaar paa en strækning af et
par hundrede meter under jorden. Den anden elv munder lidt
vestenfor den förste og kommer fra Storegvatn, som er ca. 1 km.
langt og ligger ca. 3 km. sydsydvest for Raanvasbotn. Midt paa
ostsiden af vandet munder Eiterdalselven, som kommer fra sydøst.

Elve, som udmunder i Ankenes herred: Virekelven kommer fra
Baantindvatn under Raankjeipen og gaar i nordlig retning ud i
Ofotfjorden ved Virekgaardene, hvor den ører op.

Til Skjombotn rinder 3 elve. Den ene, der gjennemløber
Tjordalen, kommer fra 2 vande, Middagsvatn og Tjordavatn. Det
förste, der er 2—3 km. langt, har sin længderetning fra nordvest
til sydost; det modtager en del af smeltevandet fra bræen paa
Mæraftesfjeld. Det har afløb gjennem den sydøstlige ende; aflobet
munder i nordenden af Tjordavatn, som har sin længderetning
fra nord til syd og er lidt mindre end det første. Fra sydenden
af Tjordavatn rinder Tjordaelven mod nord og munder inderst i
Skjombotn.

Parallelt med Tjordadalen og skilt fra denne ved
Middags-fjeld gaar Sneskaret, som gjennemstrømmes af en elv, der faar
sit vand fra de i dalen liggende snemasser samt fra bræen paa
Mæraftesfjeld. Denne elv optager et tillob fra vest, nemlig elven
i Vesterskaret, som faar sit vand fra den nævnte bræ. Nogle
hundrede meter fra mundingen falder Sneskarelven i
Tjordaelven.

Gjennem Skjomdalen rinder Skjomenelven forbi Elvegaarden;
den dannes ved sammenløbet af to elve, Xordalselven og
Sørdals-elven. De forener sig ved Bokholm, ca. 15 km. ovenfor
Skjomen kapel. Den förste elv gaar fra øst til vest og kommer fra
et lidet vand, Storvatn, ved den svenske grændse. Den optager
fra nord to elve, der begge heder Luossaelven. Fra syd optager
den: Sandelven ca. 5 km. fra den nedre ende af Storvatn,
Kaliks-elven, Steinelven og Stationselven. Af disse er Sandelven størst.
De kan alle vades, naar de er smaa; men i flomtiden maa
hestene svømme.

Sørdalselven gaar mod nordvest. Den danner afløbet for en
række vande: Bokvatn længst i sydøst, saa Baatvatn og Kobvatn.
Omtrent midtveis mellem den øvre ende af Bokvatn og Bokholm
optager den afløbet fra Tjerrisvøtn nær grændsefjeldet Jovasskjoris.

Nkjomenvasdraget liar en betydelig vandmasse, der skal være

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0470.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free