- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
455

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VASDRAG.

.-455

af fiere smale smaavande, tilsammen ca. 3 km. lange. Alle disse
vande og elve ligger i nord—sydlig retning.

Straumvatn har aflob i sydenden gjennem en nogle hundrede
meter lang elv, som gaar mod vest ud i Bokvatn, et ganske
betydeligt vand, 4—5 km. langt og halvparten saa bredt. Dets
længderetning er fra nordnordvest til sydsydøst. Det har aflob
fra midten af den vestlige side; dette afløb er kanske ikke mere
end 100 m. langt, gaar i vestlig retning og munder paa ostsiden
af det storste af alle disse vande, Gjeitvatn, ca. 7 km. langt og
1—2 km. bredt. Dets afløb gaar ud af sydenden, og dets
betydelige vandmasser styrter sig gjennem en hoi fos ned i Leirvatn,
som er ganske lidet. Dette har igjen aflob til Sitasjavrre. Dette
vasdrag faar et tilløb fra Kjelvabi ved sydranden af Frostisen.
Det er ca. 4 km. langt og ligger i østvestlig retning. Det
modtager en stor del af smeltevandet fra Frostisen og fra bræen paa
Mæraftesfjeld. Dets aflob er meget kort, danner en høi fos og
falder ud i Straumvatn.

Kjelvatn ligger i en høide af 830 m. o. h., Isvatn i en høide
af 760 m. o. h. Straumvatn, Bokvatn og Gjeitvatn ligger alle i
samme høide og lidt lavere end Isvatn. Leirvatn og Sitasjavrre
ligger i en høide af 616 m. o. h. ifølge de svenske karter.

Elve paa «er i Helgeland og Salten. Paa øerne i Bindalen,
Vik og Brønnø herreder er der ingen storre elve.

I Vega er kun endel mindre elve og bække paa Vega, Ulvingen
og Søla.

Den storste elv paa Vega er Markaelven, som længere aede
kaldes Fersetelven: den kommer fra nordostsiden af Troldtind, gaar
nordlig til Oksvatu og derfra med bugtet lob og lidet fald
nordostlig, danner Fersetvatn og falder nordost for Finneset ud i havet.
Ved udlobet af Fersetvatn er der en liden fos, der driver et
mollebrug. Den kan roes med smaabaade fra Fersetvatn til
pladsen Skjaamyren, og derhos gaar det an at komme frem med
baad mellem Fersetvatn og Floavatn: man kan komme frem
tilvands fra Finneset til Floa. Elvens længde er 12 km.

Markaelven optager flere mindre tillob, det betydeligste
eidet fra Floavatn.]

I Alstahaug herred er der nogle vasdrag paa Aisten, saaledes
Grytomen, som kommer fra 2 smaatjern mellem Ørntuven og
Gryt-foten, gaar først vestlig paa grændsen mod Stamnes herred ned
paa sletten nordost for gaarden Dalen, tager her sydvestlig
retning og fortsætter med ringe fald tildels gjennem myrlænde, til
den falder i Søvikbugten ved Aaringen.

Den optager Fjeldelven, som kommer fra botnen mellem
Gryt-foten og Tvillingerne, løber vestlig nedover fjeldet til myren syd

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0475.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free