Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O 1 b
NORDLANDS AMT.
geldalen har mange elve, som gaar muler jorden. Hulerne er
dannede ved elvevandets oplosning af kalklagene, der optræder
saa mægtige i Mo herred.
Bisagrotten kaldes ogsaa Hamnierneshulen efter gaarden
Hammernes, der ligger paa en gron odde ved Langvatns nordre bred.
Langvatns høide over havet er 41 m., og hulens høide over
havet ved dens to indgange omtrent 180 m. eller 140 m. over
Langvatn. Over mark og myr forer veien til Risahulen, der
ligger i fjeldet et stykke ovenfor gaarden Den sidste opstigning
er tungvindt, gjennem en løs, bråt nr. For at naa op til den
sidste afsats anvendes en liden stige, og uformodet staar man
ved indgangen til hulen.
I fjeldvæggen staar glimmerskifer og gneisagtige bergarter,
derover mægtig krystallinsk kalk i næsten horizontale lag. Hulen
har to aabninger ud til dagen. Den nordligste aabning er saa
lav, at man maa krybe ind omtrent 20 m., bunden er dækket
af sand. Derefter følger en videre grotte, som tildels har stor
høide og bredde, og som bugter sig i flere retninger. Den siges
at være 300 m. lang, og der er flere grene ind til siderne, dels
ganske korte, hvor ras af storre blokke fra taget standser videre
vandring. Ogsaa i hovedgrotten standses man af blokke, og
aabning ved dens indre ende ud til dagen længere inde paa
fjeldet kan ikke paavises. Hulen er tør, kun et enkelt sted silrer
vand ned igjennem en revne i taget.
Hulens bund sænker sig først jevnt til omtrent midtveis,
hvorfra den atter hæver sig omtrent ligesaa meget til den
inderste ende. Paa de fleste steder er bunden selve det faste
kalk-stensfjeld; kun enkelte steder er sand og grus med enkelte
fremmede, glatslebne rullestene som elvestene.
Hvor ikke ras har fundet sted, er vægge og tag glatte;
de forskjelligfarvede lag og de haardere render i kalken tegner
zirlige figurer og flammer.
Det fremmede grus og de glatte vægge viser, at der for har
løbet en elv igjennem hulen.
Der er lidet drypsten (stalaktiter), og de er smaa, blot optil
10 cm. i længde. For skal de dog have været betydelig større,
’/s m. lange, hvilke besøgere har taget med sig.
Der er ikke mange sidegange paa denne grotte, der i det
hele ikke er saa vild og lang som et par andre huler i denne
egn, men den er den lettest farbare hule her.
Bjørn aag rotten (ogsaa Laphullet kaldet) ligger omtrent 400 m.
o. h., syd for Reingardslivatn, omtrent 3 km. vestnordvest for
gaarden Bjørnaaen. Man ror over Langvatn og Rodvaselven for
at komme til Bjørnaa. Fra Bjørnaa gaar man vestnordvestlig.
Hulen er en halv km. lang, muligens mere, da der er mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
