Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O 1 b
NORDLANDS AMT.
Paa glimmerskifer-marmorlandet ligger der mange steder,
som i Vefsen, Hatfjelddalen, Hemnes, Mo o. s. v., lerholdig aur
eller glacialt grus, der giver god jord og god undergrund for
skog; vel ogsaa dyblændt muldholdig forvitringsjord af skifere med
kalksten, og endelig er der ofte oppe i lierne i skiferlandskaberne
muldrig god jord. Overhovedet har de vidt udbredte
skiferlandskaber i Nordland meget godt jordsmon, men beliggenheden
langt mod nord med det barske veirlig gjor, at jordsmonet ikke
kan komme til sin ret.
Store strækninger af Nordland bestaar saaledes af land, som
efter sin geologiske bygning eier meget godt land. Disse her
omtalte skiferbergarter har stor udbredelse i de tre fogderier, og
omtrent halvdelen af landet bestaar af skifer. Et
sammenhængende skiferfelt strækker sig fra Vefsen og Hatfjelddalen
omkring Ross vatn, nordover gjennem Ranen, over Dunderlandsdalen
langs Svartisens østside og breder sig saa i Saltdalen helt fra
kysten til den svenske grændse. Ogsaa i Folden, Tysfjord og
Ofoten har skiferbergarterne stor udbredelse.
Jordsmonet over den allerstørste del af det dyrkede areal i
Lofoten og Vesteraalen er sand og aur, dernæst myr.
Den aur og sand, som her danner undergrunden, stammer
for den største del fra egnens bergarter, der dog i regelen i nogen
grad synes at være fort og bearbeidet af vand og is. Paa den
ude i havet liggende ø Rost har torv, hvilende paa sten eller
paa sten og sand eller paa skjælsand, været jordsmonet, men
dette er for en ikke ringe del i aarenes løb brændt op.
Myr og aur med et dække af muldjord og myr er jordsmonet
paa Lofotens vestlige øer, Værø, Moskeneso og Flakstadø.
Buksnes og Borge er flade strækninger dels med god myr,
dels med mægtige aurlag, som underlag for muldjorden. Gimso
herred har store myrer paa selve Gimsoen, og dels myrjord, dels
sand og aur danner underlaget for den dyrkede mark. Vaagan
herred har meget mindre fladt land end sine vestlige
naboherreder, men jordsmonet er ogsaa her dels myr, dels aur
og sand.
Paa særdeles mange steder i Nordland er saaledes myr og
myrholdig jord jordsmonet. Nogle steder er disse myrer
opdyrkede, saaledes som dele af den store myr i Bodin omkring
Bodø. Andre steder som i Fauske er der svære myrer, som
kun for en meget ringe del er taget i brug.
I samtlige herreder i Vesteraalen er der store myrer,
allerstørst er de i Dverberg herred, som senere omtalt.
De ikke lagdelte bergarter, graniterne og gabbroerne, forvitrer
ikke saa let, og da de derhos netop paa grund af sin evne til
at staa imod rager op i høie for dyrkning uskikkede fjelde, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
