Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
00 I
er det dyrkede jordsmon af mindre udstrækning og mindre
frugtbart paa disse bergarter.
Dette høie granitland og gabbroland giver saaledes ikke meget
dyrkbart jordsmon, og granit staar her ofte i steile, nøgne fjelde.
Vistnok viser tallene, at Lofoten og Vesteraalen, hvor granit og
gneis raader, procentvis staar høiere i areal af dyrket mark end de
andre fogderier i Nordland, men dette kommer ikke af disse oers
frugtbarhed, men deraf, at her optræder yngre afleininger af
myrer, løst materiale, sand og aur, der giver noget dyrkbart
jordsmon, og derhos mangler dette fogderi de meget vidtstrakte
høifjeldsplateauer, der optræder med stor udbredelse i de andre
fogderier.
I den søndre del af amtet i et bælte langs kysten fra Nordre
Trondhjems amt og til forbjerget Kunna, har gneis og granit adskillig
udbredelse, skjønt skiferen her paa mange steder gaar ud til
havet og optræder i øerne og halvøerne. Ligesaa liar gneis og
granit stor udbredelse i den indre del af Søndre Helgeland og
Nordre Helgelaud. I Saltens fogderis nordre del har disse
bergarter ogsaa en overmaade stor udbredelse i fjordene, som Folden,
Sagfjord, Tj’sfjord o. s. v
I siii almindelighed har land, som bestaar af disse bergarter,
hverken saa godt beitesland eller saa godt skogland som der,
hvor skiferbergarterne er raadende.
Imidlertid er gabbrofjeldene som regel øiensynlig bedre
skikkede for græsvæksten end graniten; i Lofoten er de steile
gabbrofjelde klædt med græs med dyb grøn farve langt op mod
tinderne, medens granitfjeldene i samme egn kan ligge nøgne over
store strækninger.
Jordsmonets beskaffenhed i de enkelte herreder er omtalt
under herredernes beskrivelse.
Jordegods og leilændingsvæsen. De store nordlandske
jordegodser, som i det 17de aarhundrede solgtes fra kronen til
private danske adelsmænd, har ikke altid været kronens eller
statens eiendom. Sikkerligen har i de ældste tider den storste
del af Nordlands dyrkede jord med skoge og andre herligheder
tilhørt bønderne som deres odelsjord, som ellers i landet.
Vistnok var der i Haalogaland mægtige høvdinger og rige
haulder, som har eiet meget jord, og der var derfor vistnok fra
gammel tid en talrig leilændingsstand. Men der har ogsaa været
mange selveiere, som har bygget og boet paa sine odelsjorder,
og som kun liar svaret kongen skat, samt den tiende, som længere
ned i middelalderen ydedes til kirken. Bevis for denne opfatning
synes at være de talrige gaver af jordegods, som private dels
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
