Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O 1 b
NORDLANDS AMT.
skjænkede til kirker og geistlige institutioner, dels betalte som
boder for synder eller overtrædelser af landets love.
Det gik efterhaanden i den retning, at der blev talrige
lei-lændinger i Nordland; de allerfleste bonder blev leilændinger.
Jord, som ikke allerede tilhorte kongen eller staten, kom til at
eies af erkestolen i Trondhjem, af kirker og klostre, og den blev
saa ved reformationen inddraget under kronen og gik saa atter
fra denne over til enkelte adelsmænd og proprietærer. Kongens
eiendomme i almenningerne, hvori bønderne havde brugsret, solgtes,
og bonder og rydningsmænd tabte efterhaanden sin gamle ret til
skoghugst i almenningerne. Andet krongods, der i lang tid havde
været en af statens eller kongens indtægtskilder, kom over
til private.
Den förste og største samling af nordlandsk jordegods var den,
som i middelalderen tilhorte kirke og geistlighed. Dels ved
kjøb, men især som gaver og som boder blev en overordentlig
stor del af denne landsdels dyrkede jord geistligt gods Det var
saa meget, at i første halvdel af det 15de aarhundrede eiede
erkestolen i Trondhjem enten helt eller delvis eller med
afgift henved halvfjerde hundrede gaarde i det nuværende
Nordlands amt.
Disse gaarde kom under erkestolen dels som gaver fra folk,
der ofte navngives, og som kjendes fra andre beretninger i vort
lands historie, dels er de kjøbte. Dette var saaledes tilfældet med
det gamle høvdingsæde Pjötta (Tjotta) paa Helgeland og gaarden
Tjalgarheim (Tilrem) i Brønnø herred, som en af Norges mægtigste
mænd i midten af det 14de aarhundrede, Erling Vidkunnssøns
til Bjarkø og Giske, maatte sælge til den norske erkebiskop
Olav I for «guid og sølv», hvormed han skulde udløse sig af
engelsk fangenskab. Gaardene nævnes et aarhundrede senere
som tilhorende erkestolen.
Ofte er det forgaaelser mod kirkelovene, som tvinger eieren
til at skille sig ved sin gaard. Hyppig anmærkes der ved
gaardene, at eieren har «betalt» dem til erkestolen, og dette
betyder vistnok, at han med gaardens afstaaelse har < betalt» for
sin forseelse. Ofte nævnes saavel navnet paa den person, som
har forgaaet sig mod religionens bud eller kirkelovene, som
forseelsens art. Snart maa en mand bode for ægteskabsbrud, som
Torstein Torolvssøn, der maatte give en del af gaarden Setsaa i
Saltdalen, snart er det boder for leiermaal, som Einar Steinulvssøn
paa Nes i det nuværende Skjerstad herred, der maatte ud med
sin gaard for den forseelse, at han laa hos to søstre.
Torstein Erlendssøn paa Sand i Lofoten maatte for blodskam
give sin gaard til erkebiskop Aslak Bolt. Dele af gaarden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
