Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
bondestand af selveiere; en og anden rigmand kom i besiddelse
af jord og skog, der i tidernes lob steg meget i værdi.
Lysten saavel som evnen til at kjøbe var dengang liden
blandt de fleste brugere. Nogle af disse sad i forholdsvis gode
kaar, men fandt det dengang, da jordleien var saa liden,
fordelagtigere at leie jorden end at eie den.
Jordegods i Helgeland i 1680.
Vog. Mrk.
Kongens gods (Indyrs jordebog; erhvervet efter 1666) 36 6
Irgens gods erhvervet ved skjøde af 12te januar 1666) 591 2 6
Adelige sædegaarde (Dønnes og Myndenes) .... 19 » 12
Bøndergods, amtmand Tønder tilhørende (Dønnes gods) 208 1 20
Kannikegods.............. 8 » »
Bakke klosters gods............ 44 2 »
Præstegods til deres kald (mensalgods)..... 170 2 12
» 20
Odels-, kjøbe-, pantegods, som besiddes af leilændinge 102 1 4
Odelsgods, som eierne selv bruger og bestrider 97 » 12
Sum 1 335 2 20
Af de jordegodser, som var dannet inden midten af
aarhundredet, skal omtales:
Hadsels karwniegods eller præhende udgjorde i 1589 tilsammen
148 vog, hvoraf indtægterne gik til Hadsels sognepræst. Godset,
hvoraf det meste laa i Vesteraalens herreder, har vistnok
oprindelig hort til erkestolens jordeiendomme i nævnte egn.
Sammenlignes nemlig Aslak Bolts jordebog over erkestiftets gods paa
Foxst.rçnd, paa Ylß og «i Hoföasegls profastdøme», viser det sig,
at af de HO gaarde, der nævnes i jordebogen som liggende i
nysnævnte egne. er de 42 omtalt i det kongeskjode, som senere
udfærdigedes fra kronen ti! Peter Brandt. Foxsfrpnd er det, som
nu kaldes Strandlandet, eller den nordvestlige del af Østvaagø,
der hører til Hadsel herred, samt en del gaarde i Vaagan og
Gimsø herreder; Ylß er Ulvøen eller Hadseløen, som den nu
kaldes. Hçföasegl er det gamle navn paa Hadsel. Da erkestolens
gods ved reformationen inddroges under kronen, blev dets talrige
jordeiendomme i Hadsel, Bø, Øksnes og Sortland herreder, hvilke
samlede dengang udgjorde Vesteraalen præstegjeld, henlagt til
sognepræsten i Hadsel, som dengang var kannik i Trondhjems
dom-kapitel. Bø og Øksnes var paa den tid kun residerende kapellanier
under Hadsel, og præsterne der fik ingen indtægter af de talrige
gaarde, der laa spredt rundt om i disse kapellanier. Hadsels
sognepræst fik dog ikke længe nyde godt af det rige præbende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
