- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
514

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

O 1 b

NORDLANDS AMT.

med Isak Johnsen, handelsmand paa Sortland. Deres to sonner,
der boede paa Sandstrand i Sortland, arvede da jordegodset,
hvoraf imidlertid større dele var frasolgt, og da sønnerne døde,
den ene i 1881 og den anden i 1892, deltes resterne mellem
deres børn, der har solgt størstedelen, saa at nu det meste
bruges af selveiere. Af den del af jordegodset, som eiedes af
Bron-lunds arvinger, kom en del, formodentlig den del, som eiedes af
fogden Randulf, der var gift med Brønlunds datter, til
tiendeforpagter Fuhrmann, der solgte det til studiosus Xiels Celius, proprietær paa
Froskeland i Hadsel, og fra ham blev denne del, der udgjorde
ca. 40 vog, solgt til provst Willatz Dreyer i Hadsel og gik fra
ham over til sønnen, proprietær H. Dreyer paa Lekang. Det er
siden delt mellem dennes arvinger, og nu er det gaaet over til
selveiergods for brugerne. Saaledes er dette kanoniegods, som
var det største i fogderiet, fordelt mellem en mængde brugere
paa de mange gaarde, som engang eiedes af enkeltmand; men
mange af de nuværende eiere er kun i navnet eiere, da
gaardene her, som andre steder, er belastede med noksaa trykkende
hvpothekbankgjæld.

Af andre større jordegodseiere i denne egn i senere tider
kan nævnes handelsmand Søren Schjelderup paa Melbu i Hadsel,
der i slutningen af det 18de aarhundrede eiede et jordegods paa
69 vog; dette er for længere tid siden adsplittet. Af andre
proprietærer, som i det 19de aarhundrede boede inden distriktet,
kan nævnes lensmand Arctander og proprietær Bjercli i Hadsel;
men ogsaa deres jordegods er kjøbt af opsidderne paa de
forskjellige gaarde, og størstedelen af Vesteraalens gaarde er nu
ikke længer proprietærgods. Flere handelsmænd har ogsaa eiet
tiere gaarde nogen tid; men som regel er gaardene ved deres
dod blevet solgt hver for sig, og der har saaledes i de senere
tider ikke kunnet danne sig nogen storre godskomplekser.

Af de ældre jordegodser i amtet tilhorte Benkestokkernes gods
den gamle nordlandske adelsslægt Benkestokkerne i Melø. Dette
jordegods var allerede ved midten af det 1 7de aarhundrede delt
mellem mange ætlinger af denne slægt, som endnu i vore dage
er til i en mængde forgreninger.

Bakke klosters gods har været meget betydeligt, men dets
jordebog fra den katholske tid er sandsynligvis tabt. Ifølge
L. Creutz’s indberetning til Karl X af 1658 var Bakke klosters
gods da forpagtet til en dansk adelsmand for 1 700 rigsdaler
aarlig, men 300 rigsdalers rente laa i Nordland. En stor del af
klosterets gods, ca. 46 vog, laa i det nuværende Tromsø amt.

Steigens kirke og prest havde omkring midten af det 17de
aarhundrede ca. 60 vog jordegods, som senere er gaaet over til
private. Bodin kirke og sogneprest oppebar i samme tidsrum ind-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0534.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free