Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
00 I
tægter af 190 vog, soni ovenfor nævnt; dette gods er ogsaa
gaaet over til private.
Indyr-godset. Indyr gaard i Gildeskaal horte i middelalderen til
erkestolen i Nidaros. Erkebiskop Askeli eller Eskil, som indehavde
stillingen som den norske kirkes primas i tidsrummet 1404—28,
havde nemlig kjøbt gaarden af den trondhjemske lagmand Olav
Xiclissøn. Ved reformationen er den vistnok bleven inddraget
under kronen, der sammen med Gildeskaal kirke eiede den
indtil 1633, da den ved mageskifte kom til den nordlandske
lensherre Frantz Kaas til Skovsgaard, en dansk adelsmand af de
saakaldte Mar-Kaasers slægt. I tidsrummet 1618—38, da han var
lensherre over de nuværende Nordlands og Tromsø amter,
skrabede han sammen en mængde jordegods paa forskjellige
steder i distriktet, dels ved kjøb, dels ved mageskifte. Dette
gods havde ved hans død den betydelige størrelse af 122
vog 2 pund og 6 mark, og kaldtes Indyr gods. Hovedgaarden
blev en adelig sædegaard med skattefrihed og andre
særrettigheder.
En del gaarde, der tidligere havde tilhørt Elgesæter kloster
ved Trondhjem, blev nu indlemmede i dette jordegods; dette
var tilfældet med Finset, Valle, Hustad, Fleina, Ravik og
Hog-setdal, samtlige i Gildeskaal præstegjeld. Kirken i Gildeskaal
eiede dengang i samme herred, helt eller delvis, Nordre Femris,
Grimstad, Dal, Indyr, Finset, Osen og Nordvik. Alle disse gaarde
kom ved mageskifte ind under Indyr-godset. Foruden
eiendommene i Gildeskaal horte til Indyr-godset gaarde i Bodin herred
samt paa Helgeland og i Lofoten og Vesteraalen. Godset kom
dog snart fra Frantz Kaas’s slægt. Nogle aar efter hans død
maatte enken, fru Anna Hunderniark, sælge Indyr gods til kronen
for at afbetale mandens gjæld for de oppebørsler, for hvilke han
havde at aflægge regnskab til kronen. Godset var da i længere
tid et samlet kompleks, hvis indtægter oppebåres af de nordlandske
lensherrer, af hvilke Kaas’s eftermænd, Knut Stenssøn, residerede
paa Indyr. Da Fredrik III i 1666 afhændede en stor mængde
af kronens gods i Nordlandene til den bekjendte Joachim Irgens,
fulgte Indyrgodset med i komplekset. Gaarden og endel af
godset kom imidlertid senere tilbage under kronen, som nedenfor
omtalt.
Fredrik III var ofte i pengenød; han ødede mange penge
bort ved sit flotte hof og ved forsog paa at gjøre guld og paa
andre maader. Til hofspisningen brugte han i 1663 65 640 rdlr.
og til vinkjælderen 66 423 rdlr., i 1664 endog 166 747 rdlr. I
ugen mellem 24de til 30te september 1663 blev der paa
Fredriksborg slot i anledning af hans datters trolovelse drukket 21 827
flasker vin og øl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
