Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
524
NORDLANDS AMT.
t
skaaret, eller om der ved lov eller sædvane er sat skranker
for den.
Kongen eller staten har sandsynligvis eiet alle landets
al-menninger, ogsaa Haalogalands. Det er midlertid sagt, at
kongen frivillig skal have skjænket sin eiendomsret til
almenningerne i Haalogaland til indbyggerne ved en retterbod, som
Magnus Barfods sonner, Sigurd, Eystein og Olav, udstedte i
begyndelsen af det 12te aarhundrede. I et tillæg til den ældre
Fro-stathingslov (Fri. XVI, 2) heder det: De (kongerne) har ogsaa
givet haaleygerne alle almenniuger saadan, som de havde dem i
Hellig Olavs dage, baade de ytre (o: tilhavs) og de ovre (o:
tilfjelds), mod syd og mod nord.» Det ser her unegtelig ud, som
om retterboden giver de Haalogalandske almenniuger til
haaleygerne til eie.
Det sees imidlertid, at haaleygerne kun med et vist
forbehold faar ålmenningen: de skal have den «saadan som de havde den
i Hellig Olavs dage» ; eller de skal have den med saa stor ret, som
Hellig Olavs lov hjemler ; men efter denne lov er kongen eier af
ålmenningen, og indbyggerne har kun brugsret i samme.
Almenningerne ligger efter retterboden dels tilhavs eller ved
kysten («hit ytra») og dels tilfjelds («hit ofra»), og omfatter det,
som ikke er privat eiendom, ogsaa land ved kysten ved
fiskeværene.
Retterboden for Haalogaland bestemmer: «Denne retterbod
har kongerne givet alle haaleyger: det er (fritagelse for) alle
fiskegaver baade af alle nes og af alle fiskepladse, med
undtagelse af, at man har givet kongen 5 fiske, som hver mand,
der ror fiske i Vaagan, (fremdeles) skal yde.»
Denne afgift til kongen af 5 fiske, der skal erlægges af hver,
som har ror fra Vaagan, er den af Harald Haarfagre indførte
landvaröa, en afgift, der skulde betales jorddrotten af hver fisker,
som havde ror fra hans grund, og som følgelig tilfaldt kronen,
hvor roren skede fra dens eiendom. Som almindeligt skattebud
er denne bestemmelse ophævet af Haakon den gode, da han gav
bønderne odelen igjen; men landvarden vedblev at være en
jord-drotlig rettighed, som kronen vedblev at oppebære blandt andet
for ror fra de almindelige fiskevær. Thi disse ansees som
almenniuger og tilhørte overalt i Nordland kongen, til hvem fiskerne
erlagde grundfrelse for sine der opførte rorboder og ligesaa de
der bosiddende «væremænd» for sine huse. Paa retterbodens tid
synes alene Vaagan at have spillet nogen rolle som almindeligt
fiskevær. Kongen ansaa sig dengang som eier af Vaagan, da han
oppebar landvarde for ror derfra; i det 17de og 18de
aarhundredes fogedregnskaber er der vidnesbyrd om kongens eiendomsret til
dette fiskevær. Naar han forbeholder sig selv eiendomsretten til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
