Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
00 I
Ved Bodo modnes ikke bygget hvert aar. I usædvanlig gode
aar, som i 1894, 1895 og 1901, modnedes det. I 1893, 1900,
1902 og 1903 modnedes det ikke. De ovrige aar mellem 1893
og 1903 modnedes det kun paa agre, som laa særlig gunstig til.
Rodfrugter, især turnips, synes ikke at stille saa store
fordringer til varme som bygget. Den bedste vækst saavel i
Nordland som sydpaa sker i september, da nætterne er morke.
Poteter kan dyrkes paa steder, hvor korn ikke modnes, men det
er sjelden, at poteterne bliver helt modne paa slige steder,
saaledes at bladene gulner og knolierne løsner.
Efter dette hænder det ofte, at korn ikke modnes paa de
steder, hvor det dyrkes i Norge, og kornet kræver længere
væksttid end sydpaa, hvorfor korndyrkning i det hele ikke er
synderlig fordelagtig i Nordland.
Derimod slaar potetdyrkningen oftest godt til. Turnipsen
er, naar den gives en rigtig plads og saaes og skjøttes ret, en
af de aarsikreste planter i Nordland.
At korn sydfra giver senere moden avl end stedegent
korn, holder neppe stik. Det beror paa valg af korn. Korn,
avlet paa kalkholdige, varme jordarter sydpaa staar fuldt ved
siden af og kan endog modnes tidligere end stedets eget korn.
Dette sydpaa avlede korn bliver som regel fuldt modent, og de af
saadant korn opkomne planter har en storre modstandskraft og
livskraft end de tynde spirer fra det ofte elendige korn, der
ud-saaes af egen avl (L. P. Nilssen).
Til grønfoder kan godt bruges sædekorn sydfra af
storvoksende, sentmodnende varieteter, helst havre; dette er
fordelagtigere end at saa smaat og daarlig, hjemmeavlet korn.
Antallet af vækstdage for byg er i de enkelte fogderier:
Vækstdage.
Søndre Helgeland . . . 108.6 (95—127)
Nordre do. . . . 104.3 (87—130)
Salten...... 106.6 (81 — 122)
Lofoten og Vesteraalen . 108.6 (100—125)
Det høie antal vækstdage i Søndre Helgeland har vistnok
sin grund deri, at der er mange opgaver fra herreder som
Velfjorden, Vik, Brønnø, Vega o. 1., hvis beliggenhed ud mod
havet gjør, at væksttiden bliver forholdsvis lang. Omvendt er
fra Nordre Helgeland mange opgaver fra Hemnes og Mo, som er
lune indlandsbygder med forholdsvis kort væksttid.
Naar Hatfjelddalen og grænder langt op fra sjøen undtages,
er Nordlands amt ikke «frostlændt» i dette ords almindelige
betydning. Derimod hænder ikke saa sjelden, særlig i o- og kyst-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
