Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOKDBRL’G.
555
i Nordland at være turnipsen overlegen, maaske især i kolde
sommere. Efter forsog i Vefsen giver den under lige
vækstbetingelser lidt storre avling end turnips, men turnipsen har
flere hlade. Braatenæpen er lettere at opbevare.
Gjødselen vanskjottes ikke saaledes som tidligere. Det
hændte nok endnu i 1875 paa sine steder, fornemmelig i
Lofoten, at man ikke engang opbevarede gjødselen, men endog
indrettede sig saaledes, at den lige fra fjoset gik i sjøen og
bortfortes. I regelen har man i den senere tid sorget for
opbeva-ringsrum for gjødselen, eller overbygget den, istedetfor at den
for for det meste laa under aaben himmel.
Engene pleier man at overgjødsle host og vaar; som
tilfældet er paa Vestlandet og Nordlandet, gjodsles der stærkt med
20—40 læs pr. maal, undertiden mere.
Fra fiskerierne og fra havet i det hele har Nordlands kyster
en usædvanlig rig tilgang paa gjodningsmidler, hvis man under
de store fiskerier havde tid og leilighed til at samle og udnytte
affaldet.
Som gjødning og til guano kan anvendes raadden og
bedærvet fisk, men fremforalt affaldet fra skreifisket,
torskehovederne og ryggene; men endnu fordelagtigere anvendes de til fodring.
Torskehovederne lægges i kompost, hvilket er det rigtigste,
eller de spredes over marken for at nedploies.
En anden fremgangsmaade bestaar i, at hovederne nedploies
i andenhver fure, afvekslende, og med en afstand af 63 cm.
i roden.
En primitiv maade er den, at hovederne, 1 paa hver
kvadratalen, bankes ned i fast græsmark eller i myr. Endog udyrket,
jevn myr behandles af og til paa denne maade. 1ste aar sees
virkningen omkring hvert enkelt hoved.
Torskerygge er ogsaa udmærket gjødning. Det meste af
skreien anvendes til klipfisk, og der bliver da en mængde
torskerygge til affald; de kan anvendes som hovederne. Vægten pr.
100 rygge er 22 å 23 kg. Ryggene faar vistnok sin bedste
anvendelse som gjodning. Til gjødning vil 1000 rygge være
passende pr. tiar.
Affaldet fra sildefiskerierne er sildegan (sildværk),
ud-skudssild og notsild, der af forskjellige grunde ikke kan
sælges, samt bedærvet, saltet sild. Sildeganen holder 2.5 pct.
kvælstof og 1.6 pct. fosforsyre. 3—5 tdr. er passelig gjødning pr.
maal. Den bor lægges i kompost og passer da bedst til
overgjødsling paa eng eller til grønfoder. Den ferske sild bor helst
komposteres og anvendes til overgjødning, f. eks. 2 ä 3 tdr., medens
5 ä 6 tdr. er passelig til ageren, hvor den bedste virkning viser
sig for grønfoder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
