Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
00 I
naar det er gjort, skal baadene og redskaberne ettersees, saa alt
er istand, naar fisken atter stimer mod land.
Hoonnen begynder i midten af juli og varer ikke længe,
dersom regnveiret ikke bliver altfor langvarigt. Men det kan
hænde, at fedsildfisket allerede er begyndt, for hoonnen er over.
Naar notfisket begynder, maa notfolkene være færdige til enhver
tid, saa man egentlig ikke gjor regning paa dem ved gaardens
drift. Efter notfisket folger ofte garnfisket paa de steder, hvor
silden stimer ind, og det gjør afbræk i onnearbeidet.
Fedsildfisket lægger beslag paa baade den mandlige og den
kvindelige del af befolkningen. Kvinderne reiser til fiskepladsene som
saltere og tilvirkere af varen. Vistnok er det næsten
udelukkende lose folk, som deltager i fisket fra begyndelsen af; men af
lose folk er der mange, da man har liden lyst til at tjene. Jenterne
synes, det lønner sig at gaa som dagleiere, og gutterne vil helst
arbeide for sig selv. Da gaar det med gaardens drift ofte, som
det kan. Naar høonnen er over, faar ofte kvinderne paa
gaarden og de gamle sørge for resten. Dette er end mere tilfældet,
naar hele mandskabet om vinteren er paa fiske i Lofoten; men
da er der ikke stort andet at gjöre end at passe kreaturerne.
Fedsildfisket varer hele sommeren og høsten udover, gjerne
til jul, da folk atter skal paa Lofotfiske, saa det ofte gaar i
ét kjør.
Paa mange steder i Nordland kunde avlingen vistnok
fordobles ved den bedst mulige drift af den dyrkede mark; men
til en saadan drift savnes de fleste forudsætninger.
Gaardsbrugene i Nordland er stærkt udstykket, særlig i
fiskebygderne. Som fiskebygder kan betegnes de dele af amtet, hvor
beboerne nær sit hjem kan drive indbringende dagligt fiske en
stor del af aaret. I saadanne bygder er jorden som regel stærkt
udstykket, særlig gjælder det Lofoten og Vesteraalen. Fiskerierne
udvikler sig saaledes, at de drives aaret rundt; fiskeren kan da
ikke røgte en storre gaard; men paa den anden side synes den
helt jordløse fisker vanskelig at kunne greie sig.
Udrustningen bliver billig, naar fiskeren under fisket kan
forblive hjemme og deltage i den hjemlige husholdning.
I fiskeridistrikterne bliver der ved jordens deling plads for
en talrig fiskerbefolkning, idet hver familie faar et lidet jordbrug,
og dette synes at være rigtigt og fordelagtigt.
Som jordbrugsbygder maa forst og fremst regnes Helgelands
store indlandsbygder, Vefsen, Hatfjelddalen, Hemnes og Mo, hvor
fiskerinæringen har ophørt at spille nogen meget stor rolle. I alle
dalbygder og de fleste fjordbygder i amtet vil beboerne vistnok
i fremtiden blive henvist til at søge sin næring hovedsagelig fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
