Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O 1 b
NORDLANDS AMT.
jordbruget. De store aarlige fiskerier giver vistnok disse bygder
indtægter, men fiskerierne har været usikre, og et aars
feil-slagent fiske kan bringe en gaardbruger i storre økonomiske
vanskeligheder. Dal- og fjordbeboerne kan ikke bode paa tabet ved
at deltage i andet fiske som kystbefolkningen. De vil
efterhaanden ufrivillig hore op med at reise paa fiske, og hertil bidrager,
at bergværksdriften paa sine steder har lagt beslag paa mange
folk, og den lettere afsætning ved hurtigruter, salg til bergværkerne,
anlæg af meierier har gjort, at priserne er steget, og produkterne
kan omsættes i penge, ligesom fisken.
Til jordbrugsdistrikterne i Nordland kan benregnes en hel
del gaarde langs kysten og paa oerne, hvor deltagelse i fiske
hele aaret falder besværlig, og hvor jordbruget maa blive
hovednæringen.
I indlandsdistrikterne paa Helgeland har udstykningen været
ubetydelig. Stærkere har delingen været i Søndre Helgelands
fjord-, kyst- og odistrikter og stærkest i Brønnø og Vik herreder.
I Nordre Helgeland har delingen i de fleste herreder været liden.
I Beieren, en typisk dal- og fjordbygd, har været stærk deling.
Jordens udstykning har været ringe i flere af herrederne i
Søndre Salten. I Tysfjorden, Evenes og Ankenes er gaardene
blevet stærkt delt, og i de to sidste herreder spiller jordbruget
en vigtig rolle. Paa de fleste steder i Lofoten og Vesteraaleu er
jorden meget opstykket; i et par herreder er næsten alle gaarde
delt. f Buksnes herred er den gjennemsnitlige matrikulskyld
pr. gaard storre end i noget andet herred inden Lofoten og
Vesteraalen fogderi. Dele af Buksnes og Borge ligger i
saavidt store afstande fra sjøen, at de ikke er et egentlig
fiskeridistrikt.
Der er nogle ældre meddelelser 0111 jordbruget i Nordland.
Efter Schønnebøl synes man ikke at have dyrket korn i Lofoten
og Vesteraalen i 1591. I sin beskrivelse af nævnte landsdele
fra 1591 ytrer lian vistnok med nogen overdrivelse følgende: Til
alle disse forskrevne gaarde er hverken ager eller eng. Her saaes
ikke en næve fuld af korn, men de slaa alleneste noget lidet
gres, som de kunde holde 5 eller 6 kior med, dog fodes og
holdes deres fæ vinteren over alleneste med molle, det er torske
hovet, tang og ryggene af fisken; dette sies til hobe og gives
fæet at æde, og dette kalles af alle folk her hos os: molle.
Det andet land er intet uden store morasser, mos, steen og
unotten mark, som jngen er gavnlig eller nottig uden biørne
og orne og andre vilde dyr, som meniskene plager paa deres fæ,
faar og gieder.
Videre heder det: Udi disse tre præstegjeld, som er Lofoten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
