Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
00 I
end i 1723. Imidlertid har udsæden i Lofoten i 1855 været 4
gange saa stor, som den var i 1890. De låve priser paa korn
er vel den væsentligste aarsag til kornavlens tilbagegang.
Aarene 1740, 1741 og 1742 var slemme uaar, og fra 1742
og 1743 har man efterretninger om jordbruget i Nordland fra
major Schnitler.
Han beretter, at i de sydlige fogderier saaedes byg, halvbyg
eller byg blandet med havre, og ved sjøsiden noget havre, men
oppe i landet i fjeldbygden og i de nordlige fogderier kun
byg og halvbyg; thi sneen ligger her længere ud paa vaaren og
kommer tidlig om høsten. Noget rug avledes i gode aaringer.
I de sondre fogderier skulde man tænke, at jordbrugene i gode
aar skulde komme ud med byg og halvbyg; men de behøver rug
og malt fra kjøbstaden. En tønde sæd gav efter Schnitler i
gjennemsnit 4 fold.
I Nordland, heder det, spiser indbyggerne rugbrod, hvortil
rugen faaes fra Bergen ; dette var ikke brugeligt i Trondhjems amt,
hvor havrebrod konsumeredes.
Videre beretter Schnitler : Der dyrkedes byg og byg blandet
med havre og ved sjøsiden noget havre og rug, dog knapt saa
meget, at de i gode aaringer kommer ud med det;
nordligst i Nordland, siger han, kan folk hjælpe sig alene med fisk
og vand, naar de ikke ror ude paa fiskeværene, hvorfor de her
kun behøver lidet korn. I haarde aaringer tog indbyggerne sin
tilflugt til furubarken, hvor de kunde faa den; der vokser sydlig i
landet et slags græs i ageren iblandt kornet, som kaldes ækker;
det torrer de og maler med hakket halm; med dette i stedet for
brødet og med fisk opholder de livet og drikker det vand, som
fisken koges i, kaldet fiskesød eller fiskesyd.
I fjeldlierne og i skogmarken vokser et slags græs, kaldet
syre, 1 finger langt og 2 tverfingre bredt, af en syrlig smag,
som ikke er uangenehi; det plukkes om sommeren i høonnen
og koges i vand, pakkes i tønder ligesom surkaal; om vinteren
varmer de den op i melk og spiser den. Fjeldfinnerne har
først brugt denne spise, og siden har de norske fastboende
sjøfinner, især i disse haarde tider, lagt sig efter samme, samler tønder
og kar fulde deraf og nyder den vinteren igjennem.
Poteter dyrkedes som havevækst i 1774 i Helgeland, og paa
Skjerstad præstegaard i Salten allerede i aarene 1761—70.
Biskop M. B. Krogh beretter i Topografisk journal 1801
—1802:
«Foruden den ringe kornudsæd, saaes her ikke af bonden i
almindelighed andet, som kunde komme til hjælp i husholdningen,
naar jeg undtager en liden del næper eller roer hist og her.
Potatos findes meget sjelden, og maaden at behandle dem til
3ti — Nordlands amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
