Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
Endnu drives deres dyrkning altid i det smaa, skriver
Sommerfelt i 1825.
Fra 1813—1823 faldt kun ét misligt aar for kornavlen,
nemlig 1821, da der næsten ingen sol saaes; det samme var
tilfældet i aaret 1783 og i 1812.
Arbeidet paa jorden var lidet i Nordland i den ældre tid.
I 1825 skriver Sommerfelt:
«Naar jeg med temmelig vished tor sige, at der i det hele
Salten fogderi ikke findes en grøft optaget af nogen bonde, for
at forbedre ager og eng, kan vistnok deraf foruden andet mere
dømmes, om agerbruget der kan forbedres og udvides.
I Kanen saaedes 1820—30 efter Heltzen byg, havre, rug, poteter,
næper og kaalrabi. Bygget var det sædvanlige seksradede
sommerbyg. Man mente ved at gjødsle hvert aar til samme sæd
at hindre jordens afkræftelse, indtil endelig den urene ager lærte
dem, at der hører mere til for en agerdyrker end blot gjødsel.
Nogle havde begyndt med jordblanding, idet de kjørte ler paa
sand og sand paa leren, hvoraf de havde hostet godt udbytte.
Paa agrene blev enten sæden byttet, eller de blev lagt til hvile,
naar de havde været brugt i flere aar; dog vedvarede denne
brak sjelden mere end et aar. Det var ingen sjeldenhed at finde
de aarlig gjødede agre fulde af daae foruden arve, som kvalte
sædspiren. Med bvg tilsaaedes almindelig 2/s af jorden. Rug
var mere brugelig end havre, men mindre end byg; sjelden
saaedes vinterrug, men sommerrug var almindelig og trivedes godt
paa sandlændte og tørre agre og gav ofte 8 å 9 fold. Havre
brugtes kun lidet, aldrig den hvide, men almindelig den sorte.
Af kornarterne saaedes i Ranen 2/s byg, 3/iä rug, Vi 2 havre paa
en jord.
Potetavl var udbredt fra fjære til fjeld, dog vedblev
bønderne for største delen at kaste op senge som til kjøkkenurter, og
at dynge sæden saa tæt paa hinanden, at produktionen, der
almindelig paa det flade land var fra 18 til 30 fold, kun blev
fra 12 til l-l fold. Potetavlen gjorde jordkjældere nødvendige
og fandtes derfor hos hver mand, endog hos husmænd. Næper
saaedes sjeldnere, end kaalrabi. Turnips var man begyndt med
og havde delt ud en mængde frø, men man havde bemærket, at
folk selv spiste dem og brugte dem ikke til kreaturerne. Naar
man i Trondhjem saaede byg, avlet i Ranen, blev efter Heltzen
ager tilsaaet med dette byg mere end 14 dage tidligere moden
end med det ved Trondhjem avlede byg. Det samme mente
han at have erfaret ved at faa sæd avlet i Tromsø sogn.
Blom, som reiste i Nordland i 1827, skriver:
Den eneste maade, hvorpaa nordlændingen søger at forbedre
sin eng, er med grindgaaen. Naar kreaturerne drives hjem af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
