Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
00 I
regning ved at lade sig leie til at deltage i fiskerierne end ved
at tage fast tjeneste.
I 1845 svarede amtets kornavl til 92 hl. bygværdi for hvert
100 indbyggere, og i 1875 udgjorde den 85 hl., i 1891 73 hl.
og i 1900 42 hl.
Paa de 30 aar, nemlig fra 1845 til 1875, øgedes
produktionen af poteter til over det firedobbelte, men ogsaa folkemængden
øgedes. Medens der i 1845 produceredes 1.4 hl. for hvert individ
af folkemængden, var produktionen i 1875 naaet op til 3.6 hl.,
i 1890 var den 1.2 hl. pr. individ og i 1900 1.0 hl.
Nordlands amt oprettede 1854 en landbrugsskole paa Søvik
i Alstahaug; den blev i 1858 flyttet til Bodø, i 1864 til Melbu i
Hadsel og blev nedlagt 18/0. I 1889 besluttedes oprettelse af
en ny skole. Amtet kjøbte den betydelige eiendom Bodo gaard,
og da staten indgik paa at udrede de aarlige løbende udgifter,
mod at amtet stillede den bebyggede gaard til skolens
disposition, blev læreanstalten der sat i virksomhed fra 1ste januar 1893.
Den til landbrugsskolegaard indkjobte del af Bodo
præstegaard betaltes med 52 400 kr., hvortil kom for indløsning af
kommunens eiendomshuse 2 000 kr. og for sognepræstens
eien-domshuse 600 kr. Tilsammen kostede altsaa eiendommen
55 000 kr.
Store fremskridt er gjort ved oprettelsen af meierier. I
fiskeværene var det for 30 aar siden umuligt at opdrive
melk. Nu har meierierne overalt sine udsalg, hvor befolkningen
samles.
Folgerne af mislige aaringer bliver nu mindre folelige ved de
forbedrede færdselsmidler, der letter adgangen til at forsyne
Nordland med korn fra andre egne, medens hurtigruterne tillader
forsendelse af ferskt kjød til byerne söndenfor og saaledes hindrer
det stærke prisfald, som vilde være uundgaaeligt efter stærk
reduktion af besætningerne som i 1900.
Udbyttet af jordbruget. Efter den hele mængde udsæd,
som er anvendt, og efter udsæden pr. maal lader det areal, som
er benyttet til agerland, sig beregne.
Nedenfor (pag. 566) angives den gjennemsnitlige udsæd pr.
maal, avl pr. maal og foldighed i 1900. Det kan erindres, at
foldigheden vistnok gjennemgaaende er angivet for hoi, saa
udbyttet i det hele bliver noget for stort i den officielle statistik.
Det angivne udbytte af ho i Salten, 550 kg. pr. maal, er
vistnok for stort.
Udsæden af den enkelte kornart, udsædens størrelse pr.
maal og det besaaede areal er angivet i nedenstaaende tabeller
(pag. 567 og 568).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
