Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O 1 b
NORDLANDS AMT.
og trives udmærket samt bærer rigt; derimod har stikkelsbær
ikke artet sig videre godt.
1 Lofoten horer det til undtagelserne, at der ved foden af
de hoie fjelde er saa meget jord eller nogenlunde tilgjængelig
grund, at man der kan bo og bygge. Alle slags storme driver
her uhindret sit spil. Havedyrkning, i dette ords almindelige
mening, kan der ikke drives; dog findes der hist og her smaa
jordflekker, hvor man, for i husets nærmeste omgivelser at skaffe
lidt liv i den alvorlige natur, med omhu dyrker en del blomster.
Saaledes er der paa gaarden Finnes ved Kabelvaag i flere aar og
med heldigt resultat dyrket en del blomster. Af vore vilde
træer, som her kun findes plantede, trives lon, ask og alm.
Paa Lofotens ytterside ligger Flakstad præstegaard, og et
sted med denne beliggenhed er ikke gunstigt for havedyrkning.
I 1893 f. eks. var det 14 stormdage i sommerhalvaaret og 41
dage med vind, der nærmede sig storm i styrke, og vinden
foruroligede stadig havens urter. Stormen kan om sommeren blive
orkanagtig, saa jorden blæser bort fra rodvæksterne, og roden
hænger igjen efter spidsen, og bladene svides sorte. Kaalplanter
kan blæse helt bort, og ribskart odelægges af storm. Den
varmeste maaned i 1893 var juli med middeltemperatur 1 1.3° C.
Hvad der kan avles endog paa et saa veirhaardt sted som
Flakstad præstegaard, der ligger aaben ud imod havet paa
Lofotens ytterside, har provst Landmark vist, idet han der har
dyrket folgende vækster:
Forskjellige sorter af agurker trives, naar de bliver staaende
i bænken under vinduer hele tiden.
Dil trives meget godt, men giver ikke modent fro.
Sukkererter (buxbaum) trives godt og giver et ret godt
udbytte, men maa, som alle ertesorter, gives den lunest mulige
plads. Hoitvoksende erter er ganske uanvendelige.
Marverter (ameritan wonder) vil i almindelig gode sommere
give ret godt udbytte, men de er noget sene.
Græskar, dyrket i bænk, hvor vinduerne er aftague, naar
planterne er naaede op til ruderne, har hidtil ikke givet frugter
af storre længde end 13—11> cm.
Gulerødder, der altid bor saaes om høsten, giver meget godt
udbytte. De mest lønnende er «halvlange, butte Nantes og
« Guerande-gulerodder».
Isplante (mesernbrianthenum crystallinum) har været dyrket som
spinatvækst og trives udmærket godt, men har ikke blomstret;
den taaler megen kulde, for den fryser.
Blomkaal, helst Erfurter, trives udmærket, giver faste, hvide
store hoveder, der holder indtil 21 cm. i diameter.
Spidskaal giver ret gode hoveder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
