Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O 1 b
NORDLANDS AMT.
frøet har været brugt som bedste surrogat for kaffe. Kvitfegre
eller maure naar op til Finmarken, og roden bruges til rød farve
paa toier og garn. Frismegras eller gulfegre gaar til
polarcirkelen, og rod og blomster har været brugt til farvning. Hyll
gaar til Steigen, som har været det nordligste sted, hvor den
har været dyrket; ogsaa druehyll holder sig i Steigen, paa Groto
bliver den op til 3 m. hoi og giver moden frugt. Liguster
vokser i Alstahaug, men langsomt, salvie gaar til Alten,
belladonna vokser lige til Steigen. Busleik eller flismegras gaar til
Finmarken og har været brugt som surrogat for the og kaldt
europæisk the. Tættegras eller mjeltekross gaar til Finmarken.
Finmarkspors eller finnethe er almindelig i Finmarken, men er
ikke udbredt i det sydlige Norge. Bladene er brugt som
surrogat for humle og mod væggelus. Karve er almindelig
vildtvoksende og gaar til birkegrændsen og høiere. I Saltdalen
pleiede man omkring 1820 til frokost at drikke the af karve
eller af bladene af tyttebær. Annis har givet modent frø paa
Græsholmen i Trondenes. Kvannerod eller angelica er meget
almindelig. I Nordland spises stilkene af angelica, idet bladene
fjernes, og stilken flaaes; man kan ogsaa sylte de skrællede
stilke med sukker. Finnerne spiser ogsaa meget angelicastilke,
og de bruger ogsaa de unge blomsterskjærme, som hakkes og
koges med renmelk til en grød, som fyldes i renmaver og
hænges op til tørring til vinterbrug.
Angelica er brugt i Nordland som et godt middel mod
skjørbug, og i 1740 samledes en mængde kvannerod, som blev
torret og malet og blandet med mel til brød. Flere gaarde har
navn efter kvannen, saaledes Kvanbækli og Kvandalen i Ranen.
Kvandalen heder ogsaa en gaard i Skjerstad og en i Vefsen.
Vildvin kan holde sig langs kysten lige til Steigen. Berberis
har holdt sig godt i en aarrække ved Steigen præstegaard,
men giver ikke moden frugt. Engkarse vokser vild lige til
Finmarken. Cochleare eller skjørbuggræs er almindelig lige til
Finmarken og var tidligere med held anvendt mod skjørbug.
Peberrod maa i de nordlige egne af landet mindst staa 2 aar, for den
kan nyttiggjøres. Karse kan dyrkes overalt. Vaid vokser nær
Bodo. Aakersennep er almindelig som ugræs i kornet; ogsaa
sennep kan forekomme i kornagrene. Augnagras eller augblad
gaar til Finmarken, og bladene er brugt til tættemelk; augnablom
eller haustsymra, ogsaa kaldt jaablom, gaar til Finmarken, den
har tidligere været brugt mod oinesygdomme. Lin har tidligere
været dyrket lige til Skjervø. Gauksyre er almindelig lige til Tromsø.
Asparges er forsøgt ved Nordlands landbrugsskole, men stilkene,
som kom frem i slutningen af juni, blev saa trænede, at de
ikke kunde spises.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
