Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
587
væsentlig af myr. I Tjøtta er der ikke meget jord, som med
fordel lader sig dyrke. Alstahaug har dyrkbar sandjord, lerjord
og myrjord. Herø har en hel del myrjord. Vefsen herredsstyre
antager, at der er 50—100 000 maal dyrkbar lerjord og sandjord,
men mest myr. Hatfjelddalen har overmaade meget udyrket mark,
muld, sand og grus.
I Nordre Helgeland har Dannes. Nesne, Lurø og ^^cIø udyrket
jord, lerjord, sandjord og myr. Mo har dyrkbar jord i stor
udstrækning, mest sandjord, dels finere, dels grovere, dernæst
myrjord og nede i bygden dels ler, dels lerblandet sand- eller
muldjord. I Trænen og Bodø er ikke meget dyrkbar jord.
I Salten fogderi er i CHldeskaal meget dyrkbar sand- og
myrjord; Bodin har et stort udyrket areal, mangedobbelt af den
dyrkede jord, hovedsagelig myr og muldjord. Skjerstad og Fauske
har svære myrer, ler, sand og muldjord. Nordfolden, Kjerringe
og Sørfolden har endel ler- og sandblandet muldjord. Steigen har
en mængde udyrket jord, som med fordel maa kunne dyrkes
saavel paa fastlandet som især paa Engeløen; det er myr og muld
paa lergrund; dog forekommer ogsaa betragtelige strækninger af
muldjord paa sandbund, især skjælsand. Hammere har 25 000
maal sandjord med underlag af ler og myr. Lødingen har mest
sandjord og myrjord, men ogsaa tildels lerjord. Tysfjord har udyrket
jord, hvoraf en del antages at kunne dyrkes med fordel, mest
sandjord. I Evenes overgaar den udyrkede jord i udstrækning langt,
antagelig flere gange, den dyrkede og plogvendte jord; det er
mest myr og sandjord, men ogsaa forvitret fjeld paa kalksten,
skifer, glimmerskifer, rød muld og muldjord. Navnlig i
Ballangs-marken er der vidtstrakte marker med udmærket jordbund, som
henligger uopdyrket. Store rydningspladse er der i Ballangsmarken
i Evenes. Her er en stor sammenhængende strækning af
udmærket jord. Ved udskiftning kan disse pladse udlægges til
anseelige gaarde, skikkede for kvægavl. De nuværende brugere
er for det meste finner, som forsommer landbruget og
husdyrstellet. 1 Ankenes er adskillige tusen maal dyrkbar jord,
sand-holdig muldjord.
1 Lofoten og Vesteraalen fogderi har Værø mange maal udyrket
jord, sandjord og myrland. Flakstad angiver antagelig 100000 maal
sort muldjord, et tal, som synes stort. I Buksnes antages 40000
maal at kunne dyrkes med fordel, jordsmonet angives som muld
og myr. 1 Borge er antagelig 2/s af den hele dyrkbare jord
udyrket, dels sandjord og for en del myrjord. I Gimsø er den
overveiende del af det dyrkbare land udyrket, mest myr og
muldjord. I Vaagan er endel myrstrækninger. I Hadsel er den største
del af den dyrkbare jord udyrket, paa de dyrkede steder er der
mest sand, myrerne er mest udyrkede. Sortland har en hel del
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
