Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 88 NORDLANDS AMT.
herjer især paa gammel skrind vold. Græsset er afspist efter
dem, kun planter som smørblomst og marikaabe staar igjen,
eller blaabærlyng og «svineskrub gror op, der aamen har
beitet.
Der er mange steder store og gode havnegange i Nordland,
og mange meierier er, som senere omtalt, oprettet i de senere aar;
i de egne, hvor der ikke er anledning til at anlægge meierier,
synes der ikke at burde holdes flere storfæ end fornødent til hus
holdningen. Faarehold og gjetehold er her ofte mere lønnende.
Mange steder holder landstrækningen langs kysten sig længe
bar om vinteren, og fjeldbeiterne er gode for sauer, saa her er
betingelser for faareavl; særlig mangel paa landeveie lægger
hindringer iveien for ordnet meieridrift.
De steile og vilde fjeldsider og dalsider i Lofoten har paa
mange steder grønne lier og er mere græsklædte, end man er
vant til saa langt ud imod havet.
Paa flere af de mindre øer, som øerne omkring Røst, er der
udgangssauer, og det hænder, at dele af fjeldsiderne paa disse
øer viser græssets grønne farve paa tider af aaret, da langt
sydligere egne er helt bedækket af sne.
Paa mange af de større oer er der fjeldslaatter og ndslaatter,
fra hvilke man bringer høet hjem, og mange steder transporteres
høet til gaarden paa baad.
Trods store fremskridt kan jordbruget som fædriften ikke
siges at staa synderlig høit. Det hænder, at vaarbærkjørene
slutter at melke i oktober paa grund af mangel paa mad. Dei
er ofte tilfælde, at høet fodres op tidlig, saa at hjælpefoderet
bliver det eneste næringsmiddel.
Nogle af disse, som torskehoveder og tare, er et godt foder
for melkekjor, naar det bruges ved siden af ho og i en passende
mængde, men brugt alene har det ingen heldig indflydelse.
Udelukket er dog ikke den mulighed, at store egne af
Nordland, inden mange menneskealdre er gaaet, kan komme til at
indtage den plads blandt det intensive jordbrugs distrikter, som
de naturlige betingelser anviser dem.
Benyttelsen af torvstrø og en bedre behandling af gjødselen
er af stor betydning for Nordlands landbrug. I saa henseende
har man i Nordland været ligegyldig. Gjødselens betydning for
jordbruget er ikke gaaet op for den nordlandske bonde. Den
ansees vistnok ikke for et nødvendigt onde, men den behandles
slig, at udbyttet bliver lidet. Gjødselen træffes ofte liggende
inde fra aar til aar, og skal den saa benyttes, kjores den gjerne
ud paa fore om vinteren eller vaaren og kastes skjødesløst i
smaahauge bortover ager og eng. Det meste vaskes saa bort af
sne og regn paa den frosne og isbelagte jord, og det lille til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
