Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDRIFT.
ti 591
oversblevne soger solen og en skarp og tor vind paa vaarparten
at ødelægge.
Om beitningen paa øer beretter major Schnitler i 1743: «I
Rødøe Præstegjæld ere Øer som Grønning, Trol Oe, Senningsdraget
og flere, hvilke have smaae Holmer under sig. Paa disse Holmer
sættes Vædre og Øxne, at føde og fodre sig selv Vinter og
Sommeren over, saaledes at hver 5 Vædre have en Oxe med sig;
Vædrene om Vinteren opslaae eller sparke Sneen af, hvorefter
Oxen jager dem derfra og æder Græsset. Ogsaa kunde saadanne
nyttige Holmer Sønder paa Helgeland til samme Brug være flere,
dersom smaat Tj-verie af slige smaae Fæe ved strængt Forbud
kunde vorde hemmet.»
Tidligere var det almindelig paa øerne og ved kysten at
slippe kreaturerne ud daglig, men det er ikke tilfældet nu. Paa
godveirsdage slippes dog mange steder en del af buskapen ud
fra marts maaneds slutning.
Den næring, som buskapen faar, og det liv, heste og storfæ
og ogsaa sauerne fører ved fiskevær og paa øer, gjør, at de faar
egenskaber, som man ikke er vant til at finde hos dem i andre
dele af landet. Der er steder, hvor hestene trækker fisken af
lijelderue for at fortære den, og sætter hoven paa den halvtørrede
fisk og slider i den som en hund.
At kjorene paa fiskeværene spiser fisken, hvor de kan komme
til, er selvsagt, da de fra sin første tid faar fiskehoveder; men
efterat de har lært at spise fisk, synes de at være tilboielige til
at ville forsøge ogsaa at spise andet, der ikke er bestemt for
drøvtyggere, og det har hændt, at fiskere har spurgt, om de
selv eller eierne af kjørene har pligt til at gjæte disse paa
fiskeværene, saa at de ikke faar spise op skindklæder og gnage
paa baadene.
De under dyrenes opdræt erhvervede vaner eller krav til
foderet og foderblandingens sammensætning spiller vistnok en
stor rolle ved fodringen. Tarvelig vante kjør kan neppe med en
gang fuldt ud nyttiggjøre sig et næringsrigt foder, men maa
gjennem længere tid vænnes dertil, og omvendt kan okvæget
fordøie et foder, der vilde volde andre kjør besværligheder.
Bedærvet tørfisk ophugget eller banket itu (f. eks. med en
oksehammer) og udblødt og kogt og i suppeform heldt over hakkelse
eller andet sørpefoder synes enkelte kreaturer i begyndelsen ikke
om, men de vænnes snart dertil og liker da denne fode, der
ogsaa benyttes til faar og gjeter. Sammen med hø synes 1, høist
2 kg. pr. dag og dyr at være passeligt.
Priserne paa melk angives i den officielle statistik til 12.7
øre pr. liter for Lofoten og Vesteraalen, men dette er vel nær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
