- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
597

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FÆDRIFT.

ti 597

melken ikke faar usmag; men graksen maa anvendes sparsomt,
om usmag paa melken og smorret skal undgaaes. Ellers er
kjørene meget begjærlige efter graksen, og den staar over alle
andre kraftfoderstoft’e i evne til at oge melkeprodnktionen.
Allerede efter faa dages fodring med grakse mærkes betydelig øgning
i melkemængden. Naar den bruges med maade og frisk, giver
den ikke melken afsmag, den foraarsager heller ikke nogen
forstyrrelse i almenbefindendet hos koen. Gjæret og muggen grakse
givet i større doser kan volde forgiftning.

Udskudssild og fra not usalgbar sild er et tjenligt og billigt
foder. Idet silden saltes og sorteres, falder altid endel udskud, ofte
mere udskudt end saltet sild, men enkelte notstæng indeholder
en saa jevn vare, at saagodsom alt bliver saltet. Af mangel
paa kjøbere, eller naar silden er mager eller liden, bliver der
ofte sluppet store masser sild, der har været notstængt.

Saalænge silden er fersk vare og ikke gives i for store
kvantiteter, trives dyrene vel derved og melker godt deraf. Men
naar silden bliver ældre og begynder at harskne og gives i et
for stort forhold til straafoderet, bliver fordøielsen daarlig, melken
minker og faar en eiendommelig smag, og floden lader sig
vanskelig kjerne til smør.

Sild spises med begjærlighed af kjørene, baade fersk og saltet,
kogt som raa. Det almindelige er at fodre den raa, men den
koges ogsaa sammen med torskehoveder under omrøring, til det
hele danner en velling, som udspædes med vand og slaaes over
foderrester eller hakkelse. Naar kjørene bliver vant til dette,
fortærer de det hele begjærlig.

Hvis fiskefodringen afpasses rigtig, bidrager den, efter
erfaringer ved Bodø landbrugsskole, ikke alene til at øge
melkemængden og fremme koens trivelighed, men man faar ofte en i
alle dele bedre melk end uden anvendelse af saadant foder.

Denne sild kan anvendes til udvinding af sildolje, til fode
for storfæ, faar og gjeter samt til gjødning, hvortil resterne af
sildoljefabrikationen, sildekager, i særlig grad egner sig. Derhos
kan silden anvendes til sildemel. Sildemel fra sildoljefabriker er,
anvendt i blanding med klid og tilberedt af friske raaprodukter,
efter prøver ved kvægrogterskolen at dømme, et udmærket
kraftfoder og forholdsvis billigt efter sit næringsindhold.

Sprut er et næringsrigt og billigt hjælpefoder. Torret
sprutbel-ling har næringsværdi over fisk, idet 1 kg. tørret sprutbelling svarer
til mindst 4 kg. ho. 100 kg. torret sprutbelling har en værdi af
18—20 kr.; men kun faa nyttiggjør denne værdifulde næring.
Det hænder i fjordbygderne om hosten under sprntfisket, at
stranden ved landingspladsene er belagt af forraadnet
sprutbelling, og de samme folk, som har kastet bort dette værdifulde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0617.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free