Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 88
NORDLANDS AMT.
110 664 kg. faarekjød til en samlet værdi af 275 278 kr., hvilket
var 966 stykker storfæ og 528 stykker faar mere end i 1904.
En del af kjodet til Trondhjem kommer vistnok fra Tromsø
amt, især fra Maalselven, Bardo, Trondenes, Kvæfjord og
Ibbe-stad; men fra Nordlands amt udføres foruden kjod ret mange
levende kreaturer, vistnok nogle hundrede, som ikke slagtes i
Trondhjem, men sendes sydover, og meget nordlandskjød sendes
direkte til Kristiania og andre byer uden at komme ind om
Trondhjems kjodkontrolstation, saa de anførte tal for Nordlands
kjødeksport er ikke for store.
Kjød udfores fra de fleste herreder og ikke mindst fra Lofoten
og Vesteraalen. Saavel i Trondhjem som i Kristiania klages over
kjødets behandling.
Det er undtagelse at se en skrot, som er pent slagtet; den
er i regelen ikke renslig behandlet. Faareskrotterne kommer med
mellemgulvet hængende ved, nyrer og talg udrevne, og for at
spare fragt bliver 20—30 faar pakket i en stor, tæt kasse eller
foustage; de bliver klissede, uappetitlige at se til og betales da
daarligere.
Det vel behandlede faarekjød fra Nordland tillægges af
skjønnere en eiendommelig, behagelig smag.
De egne, hvorfra Kristiania faar kjød, udvider sig stadig.
Nu kommer der en del fra Nordlands og Tromsø amter. Kjodet
herfra bærer mærker af de mange omlastninger og den lange
transport. Eksportslagtning er paa disse kanter af landet ny,
saa slagtningen er mindre pent udfort, hvilket ogsaa bidrager sit
til, at kjødet vanskelig taaler transport.
De nordenfjeldske faar, som kommer til Kristiania, er tildels
utrivelig magre, langbente, eller tildels er de smaa, uforholdsvis
fede, saa der hyppig ligger tykke lag af talg paa siderne og
omkring nyrerne. De fleste af disse dyr har ogsaa tynde Iaar og
boge. Der bliver derfor meget affald, og de bliver saaledes
ufordelagtige til brug. Der turde være al opfordring for flere egne
i Nordland til at forbedre sine faareracer, saa de kunde
frembringe en fuldt konkurrancedygtig vare. Det koster det samme
at opale et simpelt som et godt dyr.
Storfæ. Nordland har et stedegent kvæg, som benævnes
nordlandskvæget. Maaske kan adskilles to hovedformer af kvæg:
kystkvæg og fjordkvæg. Blandt begge grupper kan der træffes
helt udmærkede dyr. Der har vistnok været indfort noget
fremmed blod af ayrshireracen, men i det hele taget er det stedegne
kvæg det overveiende, saaledes i Vefsen; i Hemnes og Ranen er
blandingsdyr noksaa sjeldne.
I andre bygder er i tidernes løb indført andre fremmede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
