Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDRIFT.
ti 13
racer, saa kvæget udmærker sig ikke overalt ved stor ensartethed
i Nordland. Langs hele kysten, saavel paa fastlandet som i
Lofoten og Vesteraalen, er der dog mange steder kreaturer, der
kan benævnes som typisk nordlandskvæg.
Det er en ren undtagelse, at kvæget i Lofoten og Vesteraalen
er blandet med fremmede racer som ayrshire, hollændere eller
rnssekjør. I Vesteraalen er kjorene som regel lidt større og i
almindelighed lidt bedre end i Lofoten. Dog er i Borge og i
Buksnes de bedste kreaturer i hele fogderiet.
Nu og da har der som berørt været indført fremmede kjør.
Sven Nilsson omtaler i 1816, at krigsraad Coldevin paa sit store
gods havde indfort hollandske kreaturer; baade her og paa Lurø
fandtes kjør af denne race. Han havde ogsaa indfort spanske kjør.
I Ranen var efter Heltzen, hornkvæget blandet med holstenske
kreaturer eller bremerracen, men det var ikke bønderne, men de
saakaldte konditionerede familier, som havde gjort det. Nogen
blanding med ayrshireracen og lidt med russekjør har der ogsaa
været.
Mange krydsningsforsøg har fundet sted paa Hadseløen,
saaledes med kerrykvæget. Kerrykvæget horer hjemme i Irland og
har adskilligt tilfælles med Nordlands økvæg i størrelse og
bygning. Selv farven synes at tyde paa et fjernt slægtskabsforhold
mellem disse racer. Kerrykvæget har vistnok flere fordele
fremfor vort økvæg. Saaledes kan nævnes større dybde og bredde i
brystpartiet, bredere kryds og mere ensartethed i det hele taget.
Om det i Nordland kan bevare disse sine fortrin, kan først efter
mange aars forsøg sikkert besvares. En krydsning mellem
kerry-og nordlandskvæg skulde dog efter den lighed, der er mellem
racerne, give løfte om bedre resultater end de, som er opnaaet
ved krydsning med hollænder-, ayrshire- og russekvæg; i størrelse
og bygningsformer skiller disse dyr sig meget fra vort stedegne
kvægslag.
For tiden er man forsigtig med krydsninger, og ophjælper
det stedegne kvæg.
Med bidrag fra ståt og amt indkjobtes hosten 1898 1 okse
og 15 kjør sortsidet nordlandskvæg til landbrugsskolegaarden.
Drevjenstammen fra Vefsen skal lægges som grundlag for
kvægbestanden paa Dønnes gaard, og kvægavlsforeningerne holder
kun okser af stedegen race.
Nordlandskvæget er i sin bedste form en udpræget melkerace,
som kan stilles ved siden af vort lands øvrige melkeraeer; det
er nøisomt og haardført, saa det antages at være den for
Nordland bedst skikkede kvægrace.
Kvæget i Nordland har igjennem aarrækker været
stedmoderlig behandlet, ofte sultefodret. Fodringen bestaar enkelte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
