Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 88
NORDLANDS AMT.
var ogsaa den gamle lofothest, som nu er sjelden, men i
midten af det 19de aarhundrede var den hyppig; de, som nu er
igjen, er ikke saa langraggede og eiendommelige som de ældre.
I Lofoten var der, især i ældre tid, ikke stor brug for
heste, og de lod dem gaa ude hele aaret som sauen. Det
berettedes i aaret 1886, at en dengang 30 aar gammel hest ikke
havde været under tag, siden den var aarsgammel. Den knappe
næring gjorde hesten liden af vækst. Den fik et stort, grovt og
tungt hoved med en meget kort, men noksaa muskuløs hals.
I det bakkede og ulændte terræn udvikledes bryst- og
krydspartiet meget godt. Kroppen blev kort, men bred. Benene var
låve, korte og stærke. Hesten var hyppigst glasøiet og havde
korte, tykke ører. Mærkelig var dens tætte og lange
haarbeklæd-ning. Hos en lofothest i Lyngvær i 1887 var haarvæksten under
halsen en god halv meter og dækkede hestens forknæ. Haarene
paa mellemfoden og koden var saa lange, at de dækkede hoven,
om hvilken de dannede ligesom et hylster af en sammenfiltret
masse. Paa hestens sider og Iaar var haarene 15 ä 16 cm.
lange, medens de under bugen holdt den dobbelte længde. Om
sommeren havde hesten næring nok og blev ud paa høsten fed.
Den havde 4 gode maaneder. De andre 8 maaneder var værre.
Naar marken var oversneet, fandt den her og der lidt krat, hvis
grene den spiste, og den aad lyng, mos, tang og myrtorv. Naar
skreien kom under land, havde den rigelig adgang til
fiskehoveder og affald samt til fisk, som den tog fra hjelderne, naar den
kom til. Ogsaa nutildags, da den gamle lofothest er saagodtsom
forsvunden, hænder det, at hesten reiser sig paa to ben opimod
fiskehjelderne og haler til sig fisk; den træder paa tørfisken og
slider i den som en hund.
Hesteavlen omfattes med interesse, særlig i Vefsen og
Hat-fjelddalen, og der søges gudbrandsdalshesten indført. Efterat man
nu i mange aar har havt stodhingst af fjordrace i Vefsen,
byttedes den med en noget tungere hest af dølerace.
Hvor skogdriften er ubetydelig, landeveistrafiken liden, og
jordbruget væsentlig er engdyrkning, kan dyrenes arbeidskraft
ikke helt udnyttes. Dette gjælder kystbygderne, hvor der ikke
er skogdrift, og afstanden til sjøen er kort. I skogbygderne er der
interesse for udvikling af en større og værdifuldere hesterace. En
vestlandshingst blev i 1892 stationeret ved Bodø. 1 Leines og Sort
land er der anskaffet vestlandshingster. Ofte har de ikke andet end
2-aaringer som springheste, og naar saa hopperne ofte er meget
simple, bliver afkommet derefter.
Hesteavlen i Ofoten har gjort smaa fremskridt eller staaet i
stampe. Saagodtsom alle større og bedre heste er i den senere
tid næsten forsvundet fra indlandsbygderne, idet norske opkjøbere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
