- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
619

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FÆDRIFT.

ti 9

har afkjobt bønderne deres heste til høie priser, naar de havde
størrelse og forlighed; derefter anvendtes de ved baneanlæggene i
Ofoten eller solgtes til Sverige. Disse opkjob sluttede vistnok i
1901, da Ofotbanen var færdig, og da de større heste var
udplukkede, men virkningerne af disse opkjob spores.

Der kjobes endel heste fra Maalselven i Lofoten. De smaa
heste fra Lofoten fortjener at friskes op. Fornemmelig i Lofoten
er mange ublanöede. De er 8—9 kvart hoie med senestærke
ben, tætsluttet krop med forholdsvis vakkert kryds og med en
usædvanlig fylde i brystpartiet. De er noisomme, haardføre og
udholdende. De har ord for at have et livligt gemyt, og der
siges, at en del er meget raske, hvad dog ikke enhver har
anledning til at erfare.

Nogen egentlig stald for hesten er der ikke paa de fleste
steder, men den har sin plads i en baas i et hjørne af fjøset,
eller den staar i gangen foran fjøset, hvor der er af delt rum til
den. Hestene fodres næsten altid godt og bedre end kjørene,
saa at de oftest er i godt hold eller endog fede. De gaar ofte
uden sko, særlig paa de øer, hvor der ikke er nogen videre veie.

Der opdrættes og sælges heste i Vefsen, Hatfjelddalen, Mo
og Velfjorden herreder.

Faar. Nordland har naturlige betingelser for sauehold;
mange egne er bedre skikket for sauen end for koen med
meieridrift. Her er gode sauebeiter langs kysten, og i ©distrikterne
kan sauen finde rigelig næring saavel tidlig om vaaren som
langt udover høsten; enkelte steder, f. eks. paa Rost og Værø,
kan de hele vinteren finde sin føde ude.

De ypperlige sommerbeiter er ingenlunde overalt udnyttede.
Klimaet i Nordland medfører, at marken langs kysten ligger bar
og ofte ufrossen til langt ud paa vinteren, og sneen gaar tidlig
af om vaaren. Især her bliver derfor faareholdet lønnende. Paa
de rigelige havnegange bliver faarene, især udover høsten, meget
fede og giver et velsmagende og værdifuldt slagt.

Ved en række af smaabrug vil man ikke have raad til for
husholdningen at slagte et storfæ, men nok en sau eller to, og
det er mindre savn ved at sælge 1 til 2 faar end ved at sælge
bort en god melkeko.

Græsvæksten og havnegangene er i Nordland gunstigere for
faarehold end for kvæghold. I dette klima vil den finbyggede
melkeko ikke komme til sin ret uden ved sommerstaldfodring,
medens sauen netop her er paa sin plads og trives udmærket
ved at vandre frit omkring paa de kuperede, vidtstrakte
havne-gange.

I Nordland er saa mange afsidesliggende fjorde med spredt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0639.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free