Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 88
NORDLANDS AMT.
bebyggelse, hvor veibygning ikke godt er mulig. Driften maa
lægges anderledes end i de bygder, som har eller letvindt kan
faa veie; her kan drives med kjor og meierier, men bygder uden
veie bør have mindst mulig kjør, men mange store,
hurtigvoksende sauer og tildels gjeter. Nordlands amt med sine øer
og fjeldbeiter har betingelse for at kunne blive et stærkt
kjod-producerende amt; men skal dette ske, maa gaardbrugerne
indrette sin drift efter gaardenes beliggenhed.
Den ældre norske sauerace var ved indespærring i mørke og
kvalme rum, knap næring, tidlig lamningstid og tilfældige
starn-vædre, forkuet og svækket, saa dens fremhjælp ved indavl var
haabløs. Det gamle norske faar vokser sent, er lidet, og
uld-afkastning er sparsom. Der trængtes større saueslag, der vokste
hurtig, gav mere uld, om saueholdet skulde give god afkastning.
1 en række af aar er sauebestanden søgt forædlet, og i somme
egne er der nu en sauebestand, der i størrelse kan maale sig
med dyr fra andre egne af landet. Især ved krydsning med
cheviot er racen forbedret. Med spanske faar har, efter Heltzen.
en krydsning tidlig fundet sted i Ranen.
Paa Offersø i Tjøtta var for 1830 indført faar af spansk
race, som var kommet fra Danmark. Ogsaa paa Dønnes gaard
var der faar af engelsk og spansk race, og endel bønder havde
forbedret sin norske race: dog, bemærker Kraft, saa tjenlig
den spanske og fine engelske uld er til de finere klædesorter,
saa utjenlig er den til fiskernes uundværlige klædningsstykker,
strømper, kufter og fremforalt vanter.
Ogsaa i Salten fogderi havde enkelte lagt sig til faar af
mere finuldet engelsk race.
Sentvokseude, smaa, muskelfattige faar med lidet og daarlig
uld vil neppe nogensteds lonne sig at holde. Men med trivelige,
produktive dyr vil det mangengang være mindre vanskeligt at
drive et faarehold, som lønner sig, end et kvæghold; det er
lettere, der er billigere hus og billigere rogt.
De større sauer med tæt uldpels trives bedst i lyse, noget
kjølige rum, og naar veiret tillader det, bør de færdes ude
en del af dagen. Kun veludviklede og uldrige dyr bor
holdes, og de bor skjøttes vel med fodring. Faarene maa ud
af de varme fjøs, som vel kan taales af melkedj’rene, men
i hvilket faarene vantrives; de faar svedfedt i ulden og
mister denne, saa dyrene udover vinteren staar snaue. Faarene
bør ikke have mere end 12 graders varme. Da fremmes
uldvæksten, som beskytter mod afkjøling, og uldsveden
udebliver.
Sauenes størrelse er i det hele tiltaget. Slagtevægten paa
nordlandsfaar omkring Bodø var for 16 aar siden 18 kg. (uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
