- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
623

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FÆDRIFT.

et uaar kan allerede efter etpar aars forlob atter være bragt i
orden uden pengeudlæg, medens dette er forbundet med langt
større ulemper og kræver længere tid for kvægets
vedkommende.

Sauen burde kun klippes en gang i aaret, sidst i juni. Men
de trange og uhensigtsmæssige fjøs gjør, at ulden falder af og
forurenses, saa at to ganges klipning maa bibeholdes som regel.

Om sommeren slippes sauerne ud paa beite, og de er da
meget fede om høsten, thi havnegangene er i regelen meget gode.
Der er flere steder udgangere, som paa Mosken og flere øer ved
Høst og andetsteds.

Nogle steder melkes sauen, og den gjætes da om sommeren.
Lammetiden falder ved aarsskiftet, hvad der er en uheldig tid,
og lammene ser i regelen ikke godt ud.

Sauen fodres, foruden med ho, tillige med tang, tare, kvist,
sild, torskehoveder og andet fiskeaffald; ogsaa lyng gives som
tilsætningsfoder.

Ifølge lov af 1896 kan man ndestænge simple vædre fra
havnegangene, og dette vil føre til sauebestandens forædling, om
loven overholdes.

Det er imidlertid ikke nok at skaffe gode vædre. Væderlam
bør fra de er 4 maaneder gamle fjernes fra saueflokken.
Spring-vædrene maa ikke slippes til sauene tidligere, end at lamningen
kan foregaa 3 ä 4 uger for den almindelige slipningstid tilfjelds.

Nordlandsk faarekjod udfores nu til Kristiania. Tilførselen
begynder sidst i september og varer til ud i november. Fra
Tromsø amt og fra Nordlands amt har tilførselen i 1905 været
250 ä 300 skrotter gjennemsnitlig pr. uge, enkelte uger 400 skrotter.
Det er tykt og fedt kjød. Fragten udgjør mellem 6 og 7 øre
pr. kg.; det solgtes paa torvet i Kristiania i 1905 for 60—70
øre pr. kg.

Der er paa Gjerøen i Rødø oprettet et stamschæferi for at
lette anskaffelse af tjenlige stamdyr. Ved auktion over lam fra
statens schæferi paa Gjerø spredes værdifulde avlsdyr og disse
vil med tiden utvivlsomt faa stor indflydelse paa faareavlen.

Gjeter. For fjeldbygderne som for mange kystegne er gjeten
et nyttigt dyr, men den har i lange tider været lidet paaagtet
af agronomerne.

Under flere aars mislige foderavlinger er det gjeteholdet, der
har bidraget den væsentligste del til fjeldfolkenos ophold. Gjeten
er nøisom og kan livnæres vinteren igjennem paa løv, skav og
ris som hovedfoder. Af løvskog har mange bygdelag stor
overflod, og der anvendes nu mere og mere kjerving og løv i stigende
grad. Gjeteflokkene har derfor mange steder kunnet holdes fuld-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0643.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free