Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 88 NORDLANDS AMT.
slikkesyge, ikke været saa lidet udbredt hos kjør og faar, og
vattersot var almindelig hos faaret. Sygdommen tilskrives daarlig
og myret jordbund med slette græsarter og for liden
fosforsyre-gehalt i foderet.
1 forening med benskjørhed optraadte paa mange steder den
uvane hos kjørene, at de pattet sig selv. Sygdommen optræder
fortrinsvis hos melkekjør, der stiller større krav til
fosforsyre-behovet for melkens dannelse. Sygdommen begynder med, at
dyret bliver utriveligt, med tørt og glandsløst haarlag og særlig
en haard og stram hud. Dyret har tilbøielighed til at tygge paa
forskellige gjenstande. Benskjørhed er vistnok mere udbredt, end
almindelig antaget.
Middel mod sygdommen er fosforsyrlige kraftfodermidler,
benmel og knuste ben, givet paa foderet i forbindelse med
lidt salt.
Hestene lider af og til af kverke, luftveiskatarrh, hududslet
og slimsæklidelser.
Som «bornaske sygdom» (cerébrospinal-meningitis) nævnes en
sygdom hos hesten, der ikke forekommer saa sjelden. Forløbet
er snigende, og sygdommen varer i uger, ja maaneder, og ender
ofte med døden.
Rødsyge og knuderosen forekommer ganske hyppig, men
anmeldes kun sjelden.
Braasot forekommer paa Trænen, maaske det nordligste sted,
hvor sygdommen forekommer i Norge. Andetsteds i Nordre
Helgeland er sygdommen ukjendt.
Denne sygdom har efter beretninger været stationær derude
aar om andet. Der er de aar, da man har mistet 10 pct. af
faarebesætningerne. Mod denne sygdom er nu vakcination bragt
i anvendelse.
Mange sygdomme, f. eks. smitsom kalvekastning, ondartede
bor- og yverlidelser, ondartede fordøielseslidelser, hvilke andre
steeler i landet er til plage for landmændene, er sjeldne i
Nordland.
Kvaksalvervæsenet trænges tilbage til de mere afsides fjorde,
hvor de kloge mænd og koner helbreder dyrene for «busot» og
«tørkesot», idet de giver dem sine hemmelige mediciner, som oftest
kun bestaar i afkog af ekebark og andre uskadelige midler.
Skjønt kvaksalvervæsenet aftager, er der dog endnu en og
anden, som bedrager folk og forlanger store honorarer. En
omreisende kvaksalver reiste i 1904 fra gaard til gaard i en afsides
fjordbygd; hos en fattig pladsmand stillede han i fjøset straks
en frygtelig diagnose paa en af kjørene, nemlig «vattersot i
øinene». Dersom han ikke behandlede koen, vilde den være død
i løbet af ca. 14 dage. Eieren havde ikke mærket det mindste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
