Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 88
NORDLANDS AMT.
øerne som paa det faste land, er ubrugeligt og ubebygget, og det
sidste, nemlig det faste indland, benyttes alene af fjeldfinner.»
Siden den tid er dette adskillig forandret, fordi bebygningen
i de sidste halvandet hundrede aar delvis har trukket sig længer
op i dalene, og særlig i Fauske herred er der en temmelig
betydelig bebygning ved Sulitelma kobberværk, men i det hele bor
folk i Nordland helst ved havet.
Det berettes, at ved Stabbforsen i Korgen og mange andre steder
i skogene der støder man paa gamle tomter eller levninger af
bygninger, som tyder paa, at der har været nogen bebygning hist
og lier, som senere er opgivet.
Paa den anden side er der strækninger ude ved havet, som
synes at have været tættere bebygget i ældre tid, end de blev
senere. Bygderne ytterst ude mod havet, hvor der var god
leilighed til fiskeri, har helt ned til begyndelsen af det 17de
aarhundrede været forholdsvis stærkt befolkede.
Langenes vær har saaledes i fortiden været langt mere
bebygget end senere, thi, beretter Kraft, her boede ved slutningen
af det 16de aarhundrede 60 fiskere, og senere 20—30 værmænd,
medens dets samtlige beboere, efter folketællingen af 1825, kun
udgjorde 28 personer. I fortiden kom ogsaa om sommeren mange
bergenske og trondhjemske borgere for at drive handel og gjöre
indkjøb af fiskevarer.
Andenes vær var i fortiden paa grund af det her faldende
vigtige fiskeri af stor betydning; det skyldte i 1661 16 vog
2V-4 pd. og havde ialt 23 brugere. Det udgjorde ogsaa med de
andre tre til sognet hørende gaarde indtil ud i det 19de
aarhundrede et eget præstegjeld, hvis sognepræst boede paa Andenes.
Efter folketællingen af 1825 var her kun 9 beboede brug og 55
indbyggere, hvoraf de 23 paa Lille Flandberg. Aarsagen til den
daværende ringe folkemængde var den, at en stor del af stedets
mandlige beboere omkom paa havet ved en ulykkelig hændelse i
februar 1821, hvorved deres efterladte familier nødtes til at
udvandre til andre egne.
Havets nærhed bestemmer endnu de fleste steder
bebygningen af landet; det hører i Lofoten og Vesteraalen og flere
steder til sjeldenhederne, at en gaard ligger i nogen afstand fra
havet, de fleste har plads helst der, hvor der er en vik, en kile
eller overhovedet et sted, hvor der er landing. Denne adgang
til at kunne lande med baade er som regel aldeles bestemmende
for bebygningen af hele Lofotens og Vesteraalens udside, og
overalt, hvor der er en havn eller et nogenlunde beskyttet sted,
er der bebygget, baade med bosiddende folk og ogsaa med
rorboder til brug under skreifisket. Ogsaa ellers er bebygningen i
det hele og store bestemt ved havnene og ved adgangen til havet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
