- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
640

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

5 88

NORDLANDS AMT.

over kjelderne en saakaldt kjelderbod, hvor man pleier at
opbevare sine jordbrugsredskaber.

Vaaningshusene bestaar for det meste af to etager og
vender helst med langsiden mod sjøen. Fra sjøen ser de store ud,
men bygningerne er sniale, saa et værelse optager hele bredden,
og derfor er der heller ikke saa mange rum, som det fra sjøen
kan se ud til. Foruden disse huse findes ved sjøen naust og
sjøbod, som ved handelsstederne kaldes brygge. Paa husene
bruges enten torvtag eller spaantag, skifer- eller teglsten er
sjelden. Husene er bordklædte udenpaa og ofte malet.

Den almindelige bygningsmaade i Nordland er laftværks
tømmerhuse med torv eller spaantag. Udhusene er paa enkelte
steder torvhytter. Stabbur er ovenfor nævnt, men mange steder
i fiskeværene er der næsten ikke stabbur, idet det meste kjøbes
hos landhandleren.

Beboelseshusene i Saltdalen er opfort af furu. Indredningen
er i øvre del af Saltdalen : et nederste stokverk med forstuegang,
et kammer og stue med peis samt et ovre stokverk med 1 — 2
rum. I stuen, der er familiens dagligruin, bestaar bohavet
væsentlig af et langt bord, nogle bænke og en seng med
skind-feld, paa væggen er det fornødne kjøkkentøi. Bønderne i
Saltdalen har den skik stadig at bygge et lidet skur, naar
rummet i de øvrige bliver for lidet. Følgen bliver da, at der
kan hore indtil 20 å 30 huse til en gaard, men alle lige uan
seelige.

I Helgeland, især i fjordene, er det ogsaa skik at bygge flere
huse, end der trænges, saaledes er der foruden vaaningshus
desuden et særskilt gjæstehus, særskilt kogehus, stabbure etc.

Ildhuse, indrettede som røgstuer, har været almindelige i
Ranen omkring 1830.

Heltzen skriver paa den tid: I ildhuset opholder folket sig
om sommeren. Det har en stor mur midt i huset, ingen
skorsten, men et hul i taget, hvorigjennem rogen trækker. Disse
saakaldte ildhuse ligner meget de gamle røgstuer.

Den kunst at bygge varme og samtidig vel ventilerede huse
har neppe gjort store fremskridt i aarenes løb. Leopold von Buch
taler i 1807 om det store vedforbrug, og det kunde vistnok don
dag idag indskrænkes, men samtidig klager distriktslægerne over
mangel paa ventilation. Maaske har begge ret.

Leopold von Buch bemærker: Det forekommer mig, at det
haarde klima alene ikke vilde kræve det store vedforbrug, hvis
kun husene var mere indrettet efter klimaet. Men besynderlig
nok, hvor godt de end er bygget, store og bekvemme, saa er
dog alle værelser tilgjængelige selv for det svageste vindpust, og jeg
har virkelig heller ikke, lige op til Finmarken, seet et eneste hus,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0660.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free