Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VÆKSTLIVET.
659
over 1 ra. høi; af store bregner strudsevingen meel indtil 137 cm.
lange blade, skogburkne med blade af 125 cm.s længde, og
brod-telgen. Endnu er endel høivoksede arter at nævne fra denne li,
saaledes mjødurt, der har gulhvide, stærkt duftende, af talrige,
smaa blomster bestaaende blomsteransamlinger i spidsen af
stængelen, hundekjeks, de gulblomstrede arter, engsoløien, balblom, i
Ofoten kaldt knopsoløie, og høgeskjæg (crepis paludosa), endvidere
nesle ’og bringebær, skogsnelde og syre (rumex arifolius) og af græs
sølvbunken og miljegræs, det sidste optil 150 cm høit. Af lavere
vækster er her enghumleblomst med de mørkebrune bægre om de
vakkert ludende blomster, den storblomstrede skogforglemmigei,
marikaa.be, skogstjerne ftrientalis europæa), gule violer, gjærdevikken.
skogstjerneblomst (stellar ia nemorum) og en liden orkidé, per ist glis
viridis, med grønlige blomster, desuden den fine bregneart
cystop-teris montana og den lille thimothei eller fjeldkjevle (phleum alpinum),
der har et ganske kort, brunflolet aks.
De nu nævnte planter hører blandt de almindelige liplanter
i Nordland. En af de pragtfuldeste af dem, turten, har oftest
intenst blaa blomsterkurve, undertiden dog ogsaa rent hvide.
Den er hyppig i Nordland, og fiere gaarde har her navn efter
den, saaledes Tortenlien i Vefsen, Tortenvik i Nesne, Tortenli i
Skjerstad og Tortenaas i Hammerø.
Meget almindelige er i Nordlands urtelier ogsaa endel andre
planter, som guldris, fuglevikke, med stærkt blaa, ensidige
blomsterklaser, og gjeitrams. Den sidste kan gaa meget høit op paa
fjeldene, men vil da paa ugunstige steder faa et helt forandret præg.
Medens den nede i lierne kan blive op til 150 cm. høi, er den
ofte oppe paa fjeldet ikke mere end ca. 10 cm., og disse smaa
planter sætter da ikke blomster.
Almindelige i Nordlands lier er ligeledes firblad (paris
quadri-folia) med én grøn blomst i spidsen af stængelen, blaasorte bær
og 4 blade i krands midt paa stængelen, krandskonval (convallaria
verticillata), hvis blade danner 3—6-tallige krandse; i
bladhjørnerne sidder de hvide, rorformede blomster.
Hist og her deltager ogsaa den vakre fjeldflok (polemonium
coeruleum) i planteselskabet; den er høi og slank med finnede
blade og store, blaa blomster i rig samling. Den er en af de
planter, som ofte dyrkes i haverne. Fjeldflok vokser foruden i
indlandet ogsaa paa mange af amtets øer, saaledes paa Nesøen
og Melo og flere af Lofotøerne. Flere steder staar den helt nede
i fjæren, saaledes paa Jelløen i Folden; her er den indtil
80 cm. høi.
Den røde pragtstjerne synes i nordlige trakter at faa en dybere
farve baade paa kronen og bægeret end i sydligere egnes lavlande;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
