Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
titiO
NOKDLANDS AMT.
undertiden kan den dog i Nordland ogsaa have lyst rosenrode
blomster, ja endog rent hvide.
Sløken (angelica silvestris) og kvannen (angelica archangelica) horer
ogsaa til de almindeligere liplanter i Nordlauds amt. Stilkene
af kvannen betragtes her som andensteds i landet som en
delikatesse. Professor Strøm (18de aarh.) skriver herom: «Stilken, som
hvert andet aar udskyder og kaldes joll, ædes af bønderne med
begjærlighed, ja det har tilforn været brugeligt iblandt dem at
reise i samlede flokke tilfjelds nylig for St. Hansdag, blot for at
æde joll, ligesom til et gjæstebud.»
Stilkene, som er mørest og mest velsmagende, før planten
blomstrer, flaaes helt ind til marven, som er hvid og saftig.
Efter Schübeler spises i Saltdalen stilkene af sloken paa samme
maade.
I Skjomen i Ofoten kaldes denne plante hundesløke, medens
navnet sloke bruges om det blomstrende stadium af kvannen;
kun dennes tidligere udviklingstrin, bladrosetten, kaldes her kvan.
Undertiden kan det i Nordland indtræffe, at et græs er
i overvægt og endog danner vegetationen alene over storre dele
af lierne. Dette græs er den høie rørhvein-art, calamagrostis
phragmitoides, hvis blomstermasser danner en vældig dusk i
spidsen af straaet. Paa etpar steder, f. eks. Sandviktinden i
Skjomen, er dens nære slægtning, den meget lavere art,
calamagrostis lapponica, ogsaa fundet som liplante. Den gaar ikke
söndenfor Ofotfjorden.
I amtets nordligste lier vil man forgjæves søge 3 arter, som
længere syd i amtet er almindelige og hører til de mest
iøjnefaldende planter. Dette er: tyrhjelmen, storklokke og en
ranunkelart. Den sidste, ranunculus aconitifolius, er fundet i Saltdalen og
i Kanen. Den kan blive over 0.5 m. høi, har vakre hvide
blomster og blade, som i formen minder om tyrhjelmens.
Den bredbladede storklokke (campanula latifolia), som er en
pragtfuld plante, i blomstrende tilstand ikke sjelden opimod 1 50 cm.
høi og med 5 cm. lange, lyseblaa eller hvide klokkeformede
blomster, vokser hist og her indtil Strømsfjorden i Hammerø, hvor
den har sin nordgrændse i Europa.
Tyrhjelmen (aconitum septentrionale) findes ogsaa fortrinsvis i
amtets sydligere egne og væsentlig paa fastlandet. 1 Kanen er
den almindelig helt fra Nesne og indtil grændsen; paa øerne,
hvor den i det hele taget er meget sparsom, er den fundet f. eks.
paa Alstenøeu og Hugla. Tyrhjelmen er den høieste af alle
liplanter og er i Nordland maalt med en høide af 245 cm.
Norman siger om denne plantes høide: «Dens ovenfor
nævnte største høide (245 cm.) observeredes den 9de august.
Antager man, at den ikke har havt nogen nævneværdig høide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
