Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VÆKSTLIVET. 83
ledes i Beieren, Saltdalen og i Steigen, samt i Bjørnaadalen i
Vefsen, hvor den har sin sydgrændse.
Endelig forekommer i Jnnkerdalsuren flere af de planter,
som ellers danner liernes vegetation, saaledes for kun at nævne
de mest iøinefaldende: turt og tyrhjelm, skogsvinerod (stachys silva
ticaj, gjcerdevikke, traadspore eller brudspore (gymnadenia eonopeaj og
rørhvein-arter (culamagrostis phragmUoides og epigeios).
I)et er kun faa af Junkerdalsurens plantearter, som lier er
nævnt; ialt vokser der nemlig over 100 blomsterplanter og
karsporeplanter i denne ur.
Plantelivet paa hoifjeldene. Med høifjeld menes her den del
af fjeldet, som ligger over birkegrændsen. Da denne grændse
sænker sig mod havet, vil det, som her kaldes hoifjeldet, komme
til at ligge høiere i indlandet end længere ude ved havet. Noget
sænker denne grændse sig ogsaa mod nord. Som eksempel paa
birkegrændsens forskjellige niveauer skal anføres nogle tal.
I Ranen ligger birkegrændsen paa Hugløfjeld paa øen Hugla
ved fjordens indløb ved ca. 300 m. Indover stiger den saa
efterhaanden og naar til ca. 650 m. paa Bredekfjeld i
Dunderlands-dalen og endnu omkring 30 ni. hoiere paa Nasa ved rigsgrændsen.
Paa fjeldene i Junkerdalen er birkegrændsen ved ca. 700 m.
Nord i Ædfjorden ligger birkegrændsen i Melkedalen ved 520 m.
Fjeldgrundens bergarter har stor indflydelse paa plantelivet
i høifjeldet. Ligesom stenen eller undergrunden øver sin
indflydelse paa trævækstens mængde i lavere niveauer, saaledes er
ogsaa fjeldfloraens rigdom, planternes mængde og arternes udvalg
i hoi grad afhængig af bergarterne i underlaget.
Den frodigste plantevækst Andes paa skiferfjeldene, hvor
grunden smuldrer let og danner jordsmon. Allerfattigst er floraen,
hvor fjeldgrunden bestaar af granit; her foregaar mulddannelsen
vanskelig, og et rigere planteliv vil ikke trives og vedligeholdes
her. I det hele er forskjellen mellem disse to bergarters planteliv
paafaldende, saa at man til en vis grad kunde bruge dette til hjælp
ved bergartens bestemmelse. Et skiferfjeld vil nemlig selv paa
lang afstand ved sin friske grønne farve straks give sig tilkjende
som saadant, og omvendt vil granitfjeldet ved sin karrige
vegetation vise, at det bestaar af en vanskelig smuldrende sten.
Gneisfjeldene har ogsaa en tarvelig plantevækst, medens
gabbrofjeldene tildels er noget rigere paa planter.
Paa de bergarter, som vanskelig smuldrer, er den sparsomme
vegetation ensformig; den bestaar af endel lavarter, nogle moser
og lyngagtige vækster, som krækling og røslyng, tyttebær og
blaabær etc., hvilke alle undertiden kan forekomme i større
mængder. Det hænder imidlertid ogsaa, at man i Nordland kan træffe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
