Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
titiO
NOKDLANDS AMT.
denne slags fjelde saagodtsom uden spor af planteliv. Saaledes
kan granitfjeldet ved Finknæerne, mellem Vefsenfjorden og
Visten-fjorden, betegnes som en stenørken; der kan man gaa lange
stykker uden at finde planteliv. I Nordland er der mange side
stykker til dette felt, saaledes er i amtets nordlige del
granitfjeldene i Stedfjorden særdeles fattige paa planter, og i Ofoten
er granitfjeldene i Skjomen, f. eks. Elvegaardsfjeldet, Hoibaktinden
og Reinesfjeldet, som glatragede og aldeles nøgne over store
strækninger. Kun i sprækker kan der findes en og anden plante, mest
mos eller en lyngvækst, saa en botaniker vil her kun hoste
et daarligt udbytte.
Desto interessantere kan skiferfjeldene være. Her skal
omtales skiferfjeldet Sandviktinden i Skjomen, Ofoten. Dette fjeld
er ca. 1 550 m. hoit og ser fra fjorden og dalen vakkert grønt
ud helt fra foden og opover, saalangt øiet naar. Det danner
herved en virkningsfuld kontrast til de ovenfor nævnte
granitfjelde i dets nærhed. Birkegrændsen ligger paa Sandviktinden
omtrent ved 650 m. I birkebeltet vokser her de tre graavidjer,
uldvidjen (salix lanataj med de hviduldede, brede blade og
guld-glindsende, tykke rakler, myrvidjen (salix lapponum) med smalere,
hvidfiltede blade og smale, siddende rakler samt hvidgraavidjen
(salix glauca), som ligner foregaaende, men har stilkede rakler
med blade paa stilken. Disse tre vidjer pleier i det sydlige af
landet at danne et tydeligt belte, det saakaldte graavidjebelte,
ovenfor trægrændsen; dette er ikke tilfældet paa Sandviktinden,
ligesom det overhovedet sjelden er særlig fremtrædende paa
fjeldene i Nordland. Paa Sandviktinden er det kun den ene
art, hvidgraavidjen, som gaar ovenfor birkegrændsen. Den naar
her op i en høide af over 1 000 m., men er da kun en 15—20
cm. høi. I den øvre del af birkebeltet begynder liplanterne,
som her strækker sig langt over birkegrændsen. Der er i
blomstringstiden et rigt flor fra disse urteselskaber. Den mest
dominerende plante er skogstorkeneb, dernæst er der mange rode
pragtstjerner, forglemmigei, baldrian, turt og bregner, som
skog-burkne og strudsevinge, taggebregne (aspidium lonckitis) og hestespreng
eller torbola (allosurus erispus), en temmelig liden bregne med
flerdobbelt finnede blade, hvoraf nogle er golde, de øvrige
sporebærende paa bagsiden.
Om denne bregne skriver Schübeler: Paa enkelte steder i
Bergens stift, hvor denne plante er temmelig almindelig har
man den tro, at den er giftig for heste, hos hvilke man mener,
at den fremkalder heftige koliksmerter, og heraf kommer navnene
hestespreng og troldgras. Der foreligger dog ikke noget bevis
for rigtigheden af denne mening.»
I birkebeltet paa Sandviktinden er der ogsaa flere fjeldplan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
