Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
titiO
NOKDLANDS AMT.
egne. Den har sin yderste polargrændse i Europa paa Rødø.
Jordnødden, som i meget ligner karven, har en kuglerund og
spiselig rodstok.
En af vort lands sjeldne engplanter, en art fladbælg, latkyrus
paluster, er inden amtet fundet paa Hadseløen; den har klatrende
stængel og vakre, blaafiolette blomster.
Jordbær er der meget af i Nordland. Planten har de
forskjelligste slags voksesteder; den kan staa paa berghammere lige
ved sjøen, som i Holandsfjorden, hvor den i Rislien har rene
fjeldplanter til selskab, nemlig bergfrue ogfjeldarve; dernæst vokser
den i liernes oreskoge eller i birkeskogen og er i det hele taget
hyppigst paa heldende terræn. I Bodømyren vokser den paa en
opstigende berghaug. Mest jordbær er der gjerne omkring
fjordbundene, og selv paa oerne er der ikke saa lidet jordbær, som
paa Rodø, Grøno, de større øer i Lofoten og selv paa Andøen.
Ugræs. Ugræs er der i Nordland, som andensteds, ved
færd-selsveie og boliger. Det er desuden meget almindelig i Nordland, at
hustagene er dækkede med græstorv, og i torven har der gjerne
indfundet sig ugræsplanter, der uforstyrret faar udvikle sig paa det
forholdsvis fredede sted. Paa ældre hustage i Bodø kan der være
hvidt af balderbraa, flere steder er der klynger af opragende høimolsyre
frumex domesticus), meget almindelig sees fjeldrap (poa alpina),
lubben og mørk i akset, foruden vasarv (stellaria media) o. m. a.
I Saltdalen og flere steder ellers er den gulblomstrede taghøgeskjæg
(crepis tectorum) almindelig paa tagene.
Skog og myrer.
Skog. Øerne langs kysten saavelsom den .ytre del af
fjordene er for det meste uden skog. Derimod er der inde i fjordene
og i nogle af de dalfører, som strækker sig op imod den svenske
grændse, skog med adskillig udstrækning.
Omkring dampskibsleden sees mest nøgent land, men i flere
dalfører som i dalene fra Yefsenfjorden, Ranenfjorden og
Nkjer-stadfjorden er der ikke alene løvskog, men ogsaa barskog.
Der er da nogle herreder, som er forsynede med trævirke
mere end tilstrækkeligt til eget behov, saaledes Bindalen,
Velfjorden, Vefsen, Hatfjelddalen, Mo, Hemnes, Beieren og Saltdalen.
Ved kan afhændes fra Sørfolden, Nordfolden, Hammerø,
Ofoten og Tysfjorden foruden fra de nævnte herreder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
