Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
titiO
NOKDLANDS AMT.
søgte at rydde den bort i haab om at faa furu igjen; thi der
vil kun i ly af den furuen kunne vokse. Heller ikke bor
smaa-birken nede i furu mo erne alle steder udryddes til sidste busk.
Undertiden gjensættes et belte af birk til ly og værn for den
indenfor staaende furu der, hvor veiret falder særlig haardt eller
andre omstændigheder gjør det ønskeligt.
Birken vil gjerne fortrænge furuen fra furumoerne. I
Finmarken gjælder det at værne om birkeskogene, som her truer
med at forsvinde i kystegnene. I Nordlands amt søger birken
paa furumoerne at optage pladsen for smaafuruen, saa at intet
andet end birk kan vokse.
Saaledes er det inde i landet, hvor furuskogen skal beskyttes;
men i kystdistrikterne søges birken bevaret, thi naar birken
engang er borte, er det vanskeligt atter at faa skog til at vokse.
Kystskogene tilhorer som regel ikke det offentlige, de er private,
medens statsskogene, som for en stor del er furuskog, ligger oppe
i dalene, undertiden helt op under fjeldene.
Det skogdannende træ er her, som nævnt, oftest furu, men
birken trænger ind, ofte saa tæt, at der maa gribes til alvorlige
midler, 0111 man ikke skal opleve den dag, da al furuskog
heroppe skal gaa over til birk. Dette er tilfjeldet i mange skoge
heroppe.
Vistnok taaler furuen i det nordlige Norge en storre
overskygning som ung end sydpaa, men for stærk overskygning og
for stærk indblanding med birk virker skadelig paa furuplantens
trivsel og vækst.
Birken, høilandsbirken (betiila odorata) er det mest udbredte,
om end ikke det værdifuldeste skogdannende træ i Nordland.
Den er almindelig udbredt fra indlandet ud til øerne, dog ikke
paa Værø og de langt ude i havet liggende.
Léopold von Buch omtaler fra Laskestad i Steigen den 20de
juni 1807, hvorledes birken forsvinder i høiden. Lavest nede
var bladene paa træerne helt udsprungne og store; oppe ved
Præstekonetind blev de mindre, nogle hundrede fod høiere op
var kun de grønne spidser at se, og endelig ved trægrændsen,
hvor disse birke bliver borte, var det forst idag blevet vaar.
Saa hurtig forandrer klimaet sig mod høiden. Nederst er træerne
som skoge, i dalen ved sæteren tyndere og mindre, men fra
den hoide, hvor fjeldet begynder at faa kegleformen, og opover
skrumper de hurtig mere og mere ind og vokser der som
smaa-krat over skraaningen. De sidste birkebuske er ikke to fod
høie, og længe for man har naaet toppen, er ogsaa det sidste
spor af disse buske forsvundet. Den grændse, hvor de
ophorer, er ikke bestemt paa en hoide af 100 fod, men det var
400 m. op til denne vegetationsgrændse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
