Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYRER. (379
Fremdeles har sammesteds hestekastanjen (æsculus hippocastanum)
været dyrket og har naaet en høide af 3- 4 m.
Bjergløn (acer pseudo platanus) har uden held været forsøgt i
Bodø planteskole. Det nordligste sted i landet, hvor dette træ
vides at være plantet, er i Steigen præstegaard, hvor det har holdt
sig godt og givet indtil 94 cm. lange aarsskud.
Lind (tilia parvifolia) har været plantet paa Steigen præstegaard,
som er det nordligste sted, den har været plantet; den kan faa
lange aarsskud, men hver vinter gaar de ud og kommer næste
aar op. igjen fra roden.
Hyll (sambuens nigra) synes villig, men i planteskolen fryser
den hver vinter lig potetgræs ned lige til roden. Om vaaren
skyder den op, og ud paa sommeren staar busken der lige tæt
og frisk. Det nordligste sted, hvor hyll vides plantet, er Steigen
præstegaard. Ogsaa her trives den godt, men fryser i enkelte
vintre ned for til vaaren atter at skyde op fra roden. Den
blomstrer i juli, men har her ikke sat moden frugt, hvilket
derimod er tilfældet i Vefsen, ialfald i gode somre.
Ek (q uer rus pedunadata) har man faaet til at vokse paa
Alstahaug og i Steigen.
Boken (fagus silvatica) paa Steigen præstegaard vokser langsomt,
men den trives dog og har en løvrig krone.
Hagtorn (rratægus monogyna) holder sig i Steigen og giver moden
frugt der.
Sølvpoppelen (populus alba) er plantet langs kysten til Steigen
og trives godt, ogsaa hvor det blæser.
Balsanipoppelen (populus basamifera) trives paa gaarden Dønnes
i Helgeland; i 1884 var det største træ her 9 m. høit med en
krone i>aa 5 m. i diameter.
Lærketræ (larix europæa) holdt sig godt i forstvæsenets
planteskole paa gaarden Storjord i Beieren, 30 km. fra havet. Paa
gaarden Dønnes staar et lærketræ 6—7 m. høit, og kronen har en
diameter af 4.5 m.
Cembrafuruen (pinns cembra) er et haardført træ, som maaske
burde forsøges i Nordland; den har paa sine steder vist sig
haard-førere end norsk furu og buskfuru. Dens kongler giver det frø,
som er kjendt under navn af russenødder.
Skogens udbredelse og arealet. I et manuskript af major
Schnitler, «Beskrivelse af Nordlands amt», giver han en god
oversigt over skogenes udbredelse, saaledes som de var i 1743:
Ved sjøkanten og paa øerne er saa godt som ingen skog,
og hvor der somme steder er skog, der er den ringe og liden,
alene til brændefang, hvorfor indbyggerne der udenfor maa hente
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
