- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
691

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKOG OG MYRER.

(379

I Storskogens ålmenning havde der for været god skog, og der
havde været hugget meget, men kun lidet blev benyttet, da det
var besværligt at faa tommeret ned igjennem elven.

Ved Hopvatn og Mørc.hes-Ryevatn var smaa almenningsskoge,
ikke større end til de skyldsatte gaardes benyttelse.

Strømmens ålmenning i Sørfolden vilde de beneficerede gaarde
tilegne sig, men efter fogdens beretning ikke skal kunne have sted».

I Bodo præstegjeld og fjerding laa Valnesvatns bygdealmenning,
hvor der var 7 finnegaarde og rydninger; den var saa udhuggen,
at den knapt kan være tilstrækkelig til disses fornødenhed.

Ved Øvre Hegmovatn var en liden god furuskog, men med
besværlig adkomst.

Tiisvatns smaa bygdealmenninger var næsten udhugne.

I Skjerstad præstegjeld og fjerding laa Overdalens ålmenning,
hvor der var nogen furuskog til gaardenes nytte.

Valnesfjordens bygdealmenning laa tilfjelds og grændsede til
finnepladsene Jordbruen og Østerkløv; den var alene tilstrækkelig
for disses behov.

Skjønstadalens ålmenning var alene tilstrækkelig til de to der
optagne rydningspladse.

I Saltdalen præstegjeld og fjerding laa Saltdalen ålmenning.
som strakte sig ovenfor bygden 3 til 4 mil. Efter fogdens
beretning var ikke en tiendedel af skogen tilbage, og den kunde
blot afgive tømmer til smaa tendringer og slagbaade, samt til
næsten alle de smaabaade, som behoves til fiskeri fra dette og andre
fogderier, navnlig Vesteraalen og Lofoten, «og endelig det tømmer,
bord og videre, som de angrændsende fjerdinger maa have til
sine gaardebygninger».

For det, som huggedes i denne skog og udførtes, betaltes
skogrekognition, 6 skill, for en tylvt bord, 6 skill, for en tylvt
tømmer, 18 skill, for en fembøring, 12 skill, for en otring, 8 skill,
for en halvfjerde-rømming, 6 skill, for en seksringsbaad og for
en jægt, som den var til, fra 3 til 6 rdlr.

I Gildeskaal præstegjeld og Beieren fjerding laa Beierens
ålmenning, som skal være 5 til 6 mil lang. Skogen der var den
eneste i fogderiet, hvor jægteved kunde hugges. Skogen laa i
en dal ovenfor bygden; den var saa forhuggen, at dens øverste
del allerede var angreben. Fra denne ålmenning maatte tommeret
flødes 5, 6 til 7 mil, for det kom til ladepladsen; 4 mil ovenfor
den var en slem elvefos, igjennem hvilken enhver tommerstok
maatte slippes for sig; det var ikke sjelden, at Vä, Vs eller Vi
mere eller mindre af det nedflodede tommer ved denne leilighed
mistedes.

Kian Saltdalens og Beierens ålmenning kunde give det af
sig i skogrekognition, som opsynsmændene kunde lønnes med,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0711.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free