Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYRER.
(379
Valnesfjordens statsskog er birkeskog af mindre god
beskaffenhed.
Saltdalens statsskoge i Saltdalen er overveiende naaleskog,
furu med gjennemgaaende god væksterlighed samt delvis
opvoksen skog. Birkeskogen ovenfor furuen er god og væksterlig.
Paa en af rydningspladsene, Storjord, ligger skogforvalterboligen,
opfort 1864; der er en stald, et fjøs med lade samt en klængstue
til udklængning af furufrø og en 60 ar stor planteskole.
Storjord i Saltdalen er den eneste det offentlige tilhorende
skogforvalterbolig i amtet. Den ligger paa et nes ved
Junker-dalselvens og Lonselvens sammenlob, med låve skogbredder, med
birk og or hængende ud over elvene.
Sondre Junkerdal. af skyld 4.61 mark, i Saltdalen er kjøbt i
henhold til kgl. res. af 2den september 1878 for tilsammen
7 200 kr. Brugene omfatter 202 1 ha. skogmark og 89.3 ha.
slaatteland. Eiendommen er ikke egnet for agerbrug, men skikket
for fædrift og er taalelig godt bebygget.
Forstvæsenets sagbrug i Saltdalen, Lien. af skyld 0.32 mark,
ligger paa det i 1864 af gaarden Lien indkjobte, saakaldte
Børaa-nes, med ret til et vandfald i Boraaen og lændsefæste paa gaarden
Sundby. Sagbruget anslaaes til en værdi af 9 000 kr.
Mo statsskog. Proprietær Coldevins eiendomme i Mo herred
blev kjøbte for 120 000 kr. efter storthingets beslutning af 10de
april 1888 og efter kgl. res. af 5te mai 1N88. Eiendommene havde
en samlet skyld af 324 mark og 37 øre. Skjode er udstedt under
22de september 1888 og thinglæst 27de september 1888.
For den nævnte kjobesum, 120000 kr., kjøbtes 123 særskilt
matrikulerede brug (122 gaarde og nogle og tyve pladse) og
79 000 ha. skog og mark, hvoraf 50000 ha. fjeld og uproduktivt.
Efter frasalg af jordveiene skulde der efter beregningen beholdes
tilbage 6 300 ha. (63 000 maal) skog til en pris af gjennemsnitlig
kr. 5.30 pr. ha. eller 53 øre maalet. Forretningen var ansect
for god som skogkjob betragtet. Ved de kjøb af jord, som
grubeselskabet i Dunderlandsdalen gjorde, tjente staten paa denne
handel.
Et engelsk-amerikansk selskab med en kapital af 36 mill. kr.
begyndte nemlig drift paa de mægtige, men fattige jernmalme i
Dunderlandsdalen, byggede jernbane og et stort knuseværk,
hvor jernmalmen ved magneter skulde udskilles fra det
uhol-dige berg.
Dunderlandsselskabet ønskede at kjøbe store strækninger til
sin drift, og staten o^ selskabet afsluttede i 1901 en kontrakt,
hvorefter selskabet skulde betale staten en afgift af 3 ore pr. ton
raamalm, som blev brudt, og faa efter takst en strækning, ca.
520 ha. stor. I 1902 blev der afsluttet en tillægskontrakt, hvor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
