Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
titiO
126 NORDLANDS AMT.
De af staten indkjobte Hatfjelddalsskoge vil ikke give tommer
i storre mængde paa lang tid.
Gjenvæksten i Dunderlandsdalens skoge er yderst forskjellig,
alt efter jordbundens beskaffenhed og skogens tidligere behandling.
Hvor der har været hugget passende aabninger i skogen, kommer
ungskogen som regel frodig op; men hvor skogbestanden har
været overladt til sig selv og er bleven saa gammel, at den har
tabt reproduktionsevnen, er der daarlig eftervækst.
I Ranen er der mangfoldige træer, der aarlig har gaaet
tilbage paa grund af ælde, uden at der kan sælges til nogenlunde
antagelige priser. Nu er der kommet et sagbrug med hovleri
ved Revelen, og grubedriften i Dunderlandsmalmfelterne har brug
for en storre del af de træmaterialer, som statens skoge kan
levere.
Furuskogene i Saltdalen er over somme strækninger
forholdsvis væksterlige, og furuen leverer et udmærket virke. Paa moerne
og i lierne, hvor der ikke er for hoit, staar skogen sluttet, ofte
tæt, saa gjenvæksten har vanskelig for at komme op.
I Saltdalens statsskoge kommer ungskogen frem i de lavere
strøg; den paa dalsiderne staaende skog er ikke væksterlig.
Jordbunden i Saltdalens statsskoge er furubund, og da er det liden
grund til at prøve andre træer her.
I Junkerdal og i Lønsdalføret og paa de vidtstrakte furumoer
i dalbunden fra Storjord af og nedover mod statsskogenes
grændse er der talrig ungskogbestand.
I Nordre Salten forvaltningsdistrikt er der foruden Sagvøtns
statsskog endel lidet væksterlige furuskoge, der gaar over til birk,
saaledes i Folden. Tysfjorden. Skjomen. Ballangen med Melkedalen og
i Bogmarken.
Gjenvækst af furuskog foregaar meget langsomt i Nordre
Salten; birken staar overalt iveien for furuens trivsel.
I Hellemobotns og Skjomens statsskoge, hvor jordbunden bestaar
af grus, er forholdsvis gode betingelser for reproduktion, og begge
skoge kan ogsaa opvise flere vakre ungfurupartier.
I Melkedalens og Ballangens skoge er der af furu kun
forkrøblede individer. Birken har faaet overhaand, og da arealerne
er store og furutræer mangler, vil det være vanskeligt at faa
furuskog op igjen. Skal man her faa barskog, maa det være af
gran, og for denne er betingelserne gunstigere. Der er ingen
flade, af elve oplagte sandmoer, men fra dalbunden skraanende
lier med dyb, kraftig jord; for havstorme er dalen godt beskyttet.
Skogene i Nordland er udsat for at tage skade ikke alene,
fordi de med den ringe tilvækst ikke taaler stærk hugst, men
de er ogsaa udsat for andre angreb. De lider skade ved frost,
snetryk, storm og sine steder ved sneskred, ogsaa ved angreb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
