- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
717

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKOG OG MYRER.

72 I

Her er den samlede hugst, 400 000 tylvter, fordelt paa
Hatfjelddalen herred alene istedetfor baade paa Hatfjelddalen og
Vefsen, og tallet er vistnok for stort, idet der neppe er hugget
mere end noget over 300 000 tylvter. Idet alle disse tylvter
fordeles paa 200 km.2, og idet en tylvt sættes i gjennemsnit til
3 eller 4 m.3, faaes, at der er hugget 60 eller 80 m.3 pr. km.2
med impedimenter indbefattet. Skogarealet er reduceret fra 540
til 200 km.2

Ved disse beregninger, hvor skogarealerne er ufuldkommen
kjendt, og hvor der maa lægges ind et skjøn over, hvor meget
skogen skal reduceres, er det resultat, hvortil man kommer,
usikkert, men alle de arealer, som opgives, og den hugst, som er
foretaget efter indberetningerne, viser, at tilvæksten af skog over
et større omraade i Nordlands amt neppe nogensteds kommer op
over 1 til 2 kubikfod pr. maal eller 0.3 til 0.6 m.3 pr. ha.

Drift Og flød Iling. Der er faa af de nordlige skoge,
deier skikkede til at forynges ved gruppehugst, og endnu færre,
hvor trakthugst kan tinde anvendelse. Man vil i de fleste
tilfælde være anvist til at anvende plukningshugst, afpasset efter
træslag, sted og vækst.

Man bor nødig anvende gruppehugst paa moer, der er
udsatte for den om hosten tildels herskende orkanagtige østenvind.
Hugstfladerne bor ialfald gjores smaa og ikke lægges nærmere
skogkanten end 100 m.

Barskog og birkeskog er allerede i gammel tid forhugget, og
klagerne herover er mere end 100 aar gamle. E. H. Rosenvinge,
som var sorenskriver i Salten fra 1778 til 1 793, skriver saaledes:
Skogene i Salten fogderi fortjener ikke plads paa papiret, da de
er aldeles ødelagte. Han mener, at ingen skog kunde holde ud
en behandling som den, Saltens skoge er udsat for. Bordene blev
hugget med oks, to bord af en stok.

Petter Dass er inde paa tanken om at bygge sage i Nordland:

I Beieren voxer en kostelig Skov
Af Furu og andet, som gjøres Behov

Til Bygning, til Huser og Tommer.
Der hugge Bu-Finnerne Planker og Bord,
Af hvilke de kjækkeste Jægter lilir gjord,
Som nogensteds flyder paa Strømmer;
Hvis derudaf nogen sknld’ gjöre Anfang
At skaffe med Tiden Sag-Møller paa Gang,

Da kunde den Næring vel gavne
For dennem, der komme kan saadant afsted,
Men Jægternes Bygning forlagdes derved,
Som bruges paa Strømmer og Havne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0737.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free