Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYR Ell.
719
almindelig; kun 2 eller 3 gaarde i Bodø sogn havde noget
furuskog, de fleste manglede brændeskog og hjalp sig med torv og
noget brændeved, hentet fra nærmeste fjorde og meget dyrt
betalt.
Endnu saa sent som i 1830—35 har man, som det synes,
tildels brugt at hugge bord med øks.
I senere tid, skriver amtmanden i beretningen for 1830—35, har
man heldigvis begyndt at opføre sage til tømmerets forædling, men
desværre kan dette kun især siges om Helgelands distrikt, da
derimod i Saltdalen, hvor for nogle aar tilbage havdes en sag, denne
er nedlagt, og i Beieren, hvorvel god anledning dertil gives,
ingensinde nogen er opført. Paa disse steder hjælper man sig altsaa
med haandsage, naar ei gribes til det for skogen end mere
ruinerende, at hugge bord ud af stokken.
Om sagene skriver Kraft:
«Fogderiet (Helgeland) har ingensinde havt sage, der var
privilegerede til udskibningsskjørsel; ligesom der ved plakaten af
7de august 1752 er i almindelighed forbudt at udføre noget slags
trælast fra Nordlandene, enten det er til inden- eller udenrigske
steder. De herværende sage er blot bygdesage, hvoraf de fleste
er i Ranen og Vefsen præstegjeld, samt nogle i Nøstvik sogn
under Brønnø præstegjeld. Forinden loven om sagbrugsvæsenet
af 8de juni 1818 udkom, havde fogderiet 30 sage, hvoraf 14 i
Ranen og 6 i Vefsen. I aaret 1833 var her derimod 68
skatte-lagte sage, hvoraf erlagdes sagskat til en skjorsel af 578 tylvter
tommer. Deraf var i Ranen 45 og i Vefsen 17 sage.»
Om Salten fogderi heder det hos Kraft:
Skjønt her ikke mangler bekvemme vasdrag til
sagbrugs-drift, havde fogderiet ingen vandsage førend i 1778, da en sag
blev oprettet paa gaarden Ornes i Folden præstegjeld, og denne
var endnu i 1816 den eneste; imidlertid havde man lært at
anvende haandsage til bordskjorsel i stedet for, som almindeligt var,
at tilhugge bordene med økser, hvorved kun to bord udbringes
af en tommerstok, uden hensyn til dennes tykkelse. For
nærværende tid har fogderiet tre sage, der er ansatte til en skjorsel
af 30 tylvter tommer. Den vigtigste benyttelse af skogene er til
jægte- og baadbyggeri. Jægtebyggeriet blomstrer især i Beierens
sogn, der er bekjendt for at have de bedste jægtebyggere i
Nordland, og baadbyggeriet drives stærkest i Salten præstegjeld,
hvorfra saavel dette fogderi som Lofoten fornemmelig forsynes med
de fornødne flskerbaade, skjønt saadanne ogsaa erholdes fra
Helgeland fogderi og især fra Ranen præstegjeld. Det kan antages,
at i dette sidste (nemlig Saltdalen) præstegjeld forfærdiges af
større og mindre baade ikke langt fra 150 om aaret, og dog kan
ikke leveres saa mange, som kunne afsættes.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
