Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYRER.
72 I
Velfjorden og Bindalen. Der er kon faa storbaade tilleie til disse
ture, og de gaar hele sommeren. Nye baade vil man nødig leie
bort til at seile med ved, da de store, tunge stokke let skamferer
baadene; de faar sprækker i bordene, ramponerede kjeiper, riper,
klovede tiljer og tofter o.s.v.; det er derfor kun væsentlig gamle
baade, som gaar i disse ruter. Der er 2 mand paa baaden.
Folk inde i fjordene har hugget og kjørt lasten ned til
stranden, baadenes bæreevne skal takseres fra 27—36 læs; 33 læs
er den almindelige takst. Det er i Helgeland især granved, som
kjøbes. Lidt birkeved har gaardmændene hjemme, og saa torv;
den er det væsentlige brændsel. Men noget ved gaar altid med
til tændved, bagerved og til Lofoten og været. Paa disse
vedture kjobes gavnstræ til kjeiper, riper, tiljer, river, skjæker,
økseskaft, knivskaft m. m.
Naar man kommer hjem, og lasten er bragt paa land, skaver
man barken af stokkene, forat de skal tørre.
Von Buch omtaler i 1807, at man i Lødingen ikke brugte
den birkeskog, som laa i nogen afstand fra kysten. «Det er for
besværligt at hente veden V» mil landeveien. Man forer den
meget lettere de 8 eller 10 mil fra Tysfjorden i baad, thi hvad
man med den korte afstand paa land kan fore frem paa mange
dage, det greier man tilvands med den lange afstand paa en
enkelt dag. Saaledes er det overalt paa disse kyster. Øboerne,
og det endog paa Helgeland, henter fra bunden af fjordene den
ved, som de trænger om vinteren, og laster jægter med den eller
samler den i store flaader, som ikke uden fare naar sine
bestemmelsessteder tvers over det store hav. De smaa skoge i det indre
af de største øer bliver sjelden benyttet, selv om de er ganske
nær; thi hvem vilde tage saa megen tid bort fra fiskeriet, og
hvem havde vel heste nok til at føre de fældte træer til huset.»
Opgaverne over, hvad der er hugget i statsskogene til de
brugsberettigede i 1896 til 1902, tillader at beregne forbruget af
trævirke, da antallet af brugsberettigede er angivet.
I Norclre Salten er udvist til 36 brugsberettigede 27.5 m.8 til
liver, i Søndre Salten til 43 brugsberettigede 21.1 m.s til hver og
i Helgeland uden Hatfjelddalen til 201 brugsberettige 37.6 m.3 til
hver brugsberettiget.
I Helgeland med Hatfjelddalen er udvist til 314 brugsberettigede:
Udvist ialt. Deraf ved. Udvist til liver I brugsberettiget ialt. Udvist ved til liver
brugsberettiget.
M.» 51.3 M.8 M.»
1900....... 12 083 10 700 38.5 34.1
1901....... 11 701 10 400 37.0 33.1
1902 ....... 12 233 10 910 39.0 34.7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
