- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
725

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKOG OG MYRER.

72 I

haablost ved hjælp af plantning at soge opelsket ny skog. Paa
Helgelandskysten og i fjordene samt delvis i Salten er der store
vidder med plantningsmark.

Heller ikke ude paa oerne er plantninger overalt haablose.
Paa Vega har det lokale skoglag plantet endel buskfuru, furu,
sibirisk lærke og lidt gran. Plantningen paa gaarden Kolstad
stod lovende. Feltet var indgjærdet, saa planterne er beskyttet
mod kreaturernes traak og bid. Plantninger paa Rørøen ligger
mere udsat for veiret end Kolstad, men buskfuruen og lærken
synes at klare sig. Granplanterne derimod ser vantrevne ud, da
tilstrækkelige læbælter ikke er opelskede.

I det sydlige Norge regner man, at der gaar 4 ä 5 aar
mellem hvert froaar for furuen. I Nordland er de rige froaar mere
spredt og med længere mellemrum.

Stedegent fro og stedegne planter synes at være en betingelse
for, at noget skal kunne lykkes. De 2 froklængningsstuer i Ranen
og i Saltdalen er ikke hvert aar i virksomhed, thi det er, som
nævnt, kun med lange mellemrum, at skogen sætter modent frø.
Granfrøet bliver ikke hvert aar modent. Den egentlige plantetid
om vaaren er kort.

Træer af nordlandsk granfrø vokser ialfald i de förste aar
langsommere end østlandsk fro. Nordlandsk granfro brugtes i
Sandnes planteskole, hvor tusender af planter benyttedes i
skog-anlæggene paa Jæderen og til salg. Det antoges, at
nordlands-granen skulde vise sig saa meget mere skikket for stedet. Frøet
af nordlandsgranen er meget mindre end østlandsgranens, og
spirekraften var meget forskjellig. Allerede det förste aar havde
øst-landsgranen et betydeligt forsprang i væksten, der øgedes under
de 3—4 paafolgende planteskoleaar, saaledes at en 3-aarig
øst-landsgran opnaaede samme størrelse som en 4-aarig nordlandsgran.
En uforholdsmæssig stor del af planterne maatte kasseres paa
grund af kroget og forkrøblet vækst. Foruden den ringere
spirekraft viste nordlandsgranen etpar andre eiendommeligheder. Dens
bar havde en mere frisk, intensiv grøn farve, og dens vækst
afsluttedes meget tidligere paa eftersommeren end ostlandsgranen.
Det er sandsynligt, at nordlandsgranen er noget haardførere mod
vinden, men den syntes ikke at være nøisommere end
ostlandsgranen ved plantning paa magert jordsmon.

Den nordlandske gran arver modertræets egenskaber, og
disse vedligeholdes, om den vokser længer syd. Selv under
gunstige betingelser udvikles den langsomt. Nordlandsgranen
vil under hele sit vækstliv vokse langsommere og behøve
længere tid end den granplante, der har arvet evne til raskere
vækst. Dette gjælder sikkert granens vækst i den første
ungdomsperiode. Ogsaa furuen og de øvrige skogtræer fra Norges

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0745.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free